indi20223

Nævnet meddelte i september 2022 opholdstilladelse [B-status] til en kvindelig statsborger samt et barn fra Indien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og […] af religiøs overbevisning fra [mindre bydel], [stor region], Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Indien frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun vil blive udsat for kønsbaseret vold af sin ægtefælle, idet han fortsat forsøger at finde ansøgeren og datteren. Han har siden ægteskabets indgåelse [i efteråret] 2013 i Indien, dagligt udsat ansøgeren for fysisk og psykisk vold og mishandling. Ansøgeren blev også udsat for vold under sin graviditet og derudover fremsatte ægtefællen en række trusler. Ægtefællen har offentliggjort et [socialt medie] opslag, hvor han efterlyser ansøgeren, ligesom han har efterlyst hende ved [en statslig institution] i København. Ansøgeren har hertil bemærket, at ægtefællens familie tidligere har gjort alvor af deres trusler. Ansøgeren har hertil videre bemærket, at ægtefællen også i Danmark har fremsat trusler og var voldelig mod hende. Ægtefællen blev administrativt udvist af Danmark i 2017 med indrejseforbud. Ansøgeren har forsøgt at blive skilt fra ham, men det er ikke lykkedes endnu. Endvidere har ansøgeren anført, at ægtefællen med jævne mellemrum har opsøgt hendes familie, hvor han var ledsaget af magtfulde politikere herunder [navn på en politiker], med henblik på, at få oplyst hendes og datterens opholdssted. Ægtefællen har truet familien med, at han vil gøre skade på ansøgeren og datteren. Sidste år blev familien indkaldt på politistationen. Familien blev afhørt om hendes opholdssted. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter sine forældre. Hun har ikke kontakt til sine forældre. Hendes forældre er imod ægteskabet. På nuværende tidspunkt har hun kontakt med sin bror. Til støtte herfor har hun oplyst, at familien ikke vil og ikke kan beskytte hende, fordi familien er imod ægteskabet, der er blevet indgået uden om familien, og da familien ikke har ressourcer til at hjælpe hende. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter for sin datters liv. Til støtte herfor har hun oplyst, at ægtefællen var i tvivl om, hvorvidt datteren var hans barn og truede med at slå datteren ihjel. Han ønskede ikke at være forælder, og da scanningen på sygehuset viste, at der kunne være problemer med fosteret, gjorde det forhold ægtefællen mere modvillig til at få barnet. Ved en eventuel skilsmisse vil de juridiske og traditionelle rettigheder over datteren tilgå faren. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hun frygter myndighederne i Indien. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun ikke kan søge myndighedernes beskyttelse, fordi kvinder i Indien har begrænsede rettigheder, og fordi ægtefællens bror er tidligere [stilling]. Broren har gode kontakter og forbindelser i politiet, militæret og til magtfulde politikere. Endvidere har ægtefællen kontakter til politikere. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i Danmark er blevet udsat for vold fra sin ægtefælles side, at volden blev anmeldt til politiet tre gange, og at hun efter en voldsepisode i [foråret] 2017 blev indlagt på hospitalet. Ægtefællen er efterfølgende administrativt udvist med et indrejseforbud. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgeren i Danmark af ægtefællen blev udsat for trusler. Ansøgerens forklaring om at blive efterstræbt af sin ægtefælle er støttet af fremlagte [socialt medie] opslag fra sommeren 2021, hvor ægtefællen giver udtryk for at savne ansøgeren og beder om hjælp til at finde hende og deres fælles barn. Samtidig har ægtefællen kontaktet [en statslig institution] i København og DRC Dansk Flygtningehjælp i 2021 med henblik på at få oplysninger om ansøgeren og deres barn samt disses opholdssted. Ansøgeren har ud over til Udlændingemyndighederne tillige overfor sygehuspersonalet i 2017 oplyst om ægtefælles voldsudøvelse, herunder at han har sendt hende trusler på sms. Ansøgerens oplysninger til sygehuspersonalet stemmer overordnet med de oplysninger, som hun har givet til Udlændingemyndighederne og Flygtningenævnet i 2019. Ansøgeren har forklaret, at hun frygter repressalier fra sin egen familie, som var imod ægteskabet fra begyndelsen. Ansøgeren har oprindeligt til Udlændingemyndighederne i 2017 oplyst, at forældrene var imod ægteskabet, og senere i 2018 oplyste ansøgeren, at forældrene havde slået hånden af hende, at de var ligeglade med hende, og at hun havde påført dem skam. Af de lægelige akter fremgår, at hun overfor sygehuspersonalet i august 2017 og i 2019 har oplyst i overensstemmelse med tidligere oplysninger afgivet overfor Udlændingemyndighederne. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes familie senest i [vinteren 2021/2022] er blevet opsøgt af hendes ægtefælle. Nogle gange er familien opsøgt af ægtefællen ledsaget af en magtfuld politiker, idet ægtefællen ønskede hendes adresse oplyst. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens familie i Indien ikke vil kunne beskytte ansøgeren mod hendes ægtefælle. I relation til ansøgerens frygt for, at ægtefællen efterstræber deres datters liv, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren konsistent har forklaret dels overfor Udlændingemyndighederne dels overfor sundhedspersonale, at ægtefællen ønskede, at ansøgeren fik en abort, da han fandt ud af, at hun var gravid. Samtidig har ægtefællen sparket ansøgeren i maven under graviditeten, ligesom ægtefællen har ledt efter deres barn via et [socialt medie]-opslag fra [vinteren 2021/2022], og har kontaktet [en statslig institution] i København og DRC Dansk Flygtningehjælp i 2021. Efter ansøgerens forklaring er [socialt medie] opslaget en trussel om at ville slå datteren ihjel. Samtidig har datterens far i [vinteren 2021/2022] opsøgt datterens onkel for at give ham en gave bestående af to sæt [symboler på deres død] til en voksen og et barn. Henset hertil finder Flygtningenævnet, at ansøgerens datter tillige er efterstræbt af sin far. Da ansøgeren således har sandsynliggjort, at hun og datteren er efterstræbt af ansøgerens ægtefælle, og henset til at ansøgerens familie ikke kan yde dem tilstrækkelig beskyttelse, skal Flygtningenævnet forholde sig til, om ansøgeren og dennes datter kan henvises til at søge myndighedsbeskyttelse i Indien. Efter baggrundsoplysningerne, herunder om kvinder og børns situation i Indien, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun og datteren ikke kan henvises til at søge myndighedsbeskyttelse i Indien. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren kommer fra en kaste, der er lavere end hendes ægtefælles, at hendes svoger arbejder for [arbejdsplads], som er en del af militæret, og at hendes ægtefælles familie har forbindelse til højerestående politikere i [stor]-regionen. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren og datteren ved en tilbagevenden til Indien vil være i en konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes datter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Indi/2022/3/sme