Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk amhara og kristen. Ansøgeren er født [i det nordlige Etiopien], hvor hun boede [som spæd]. Herefter flyttede hun hjem til [et familiemedlem], som boede i Addis Ababa. Ansøgerens forældre samt øvrige familie flyttede til Addis Ababa i [1990’erne], og ansøgeren boede sammen med dem i [familiemedlemmets] hus frem til sin udrejse i 2017. Ansøgeren har oplyst, at hun har været aktiv for [to politiske grupper, der kæmper for etniske amharaeres rettigheder] siden [starten af 2010’erne] frem til sin udrejse af Etiopien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet og udsat for overgreb af myndighederne, fordi hun har udført politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun og sin forlovede blev anholdt – formodentligt af sikkerhedstjenesten – på et ukendt tidspunkt i [midten af 2000’erne]. Ansøgerens forlovede blev aldrig løsladt igen, og i sommeren 2018 fik ansøgeren at vide, at han var død. I [starten af 2010’erne] begyndte ansøgeren at hjælpe [en politisk gruppe]. Hun begyndte endvidere i [midten af 2010’erne] at udføre politiske aktiviteter for [en anden politisk bevægelse], der kæmper for rettighederne for etniske amhara […]. Ansøgerens aktiviteter bestod i at indsamle penge til organisationen og i at uddele foldere og i øvrigt videredele information om organisationens arbejde. I [en periode mellem 2015 og 2017] blev ansøgeren anholdt otte gange, og hun blev i den forbindelse anklaget for at have udført politiske aktiviteter. Hun blev hver gang anholdt to til tre dage ad gangen og derefter løsladt. Hun blev flere gange udsat for seksuelle overgreb under tilbageholdelserne. Efter hendes sidste anholdelse [foråret] 2017 flyttede hun til Oromia-regionen for at komme væk fra problemerne. I [efteråret] 2017 rejste ansøgeren til Danmark for at deltage i en konference. [I efteråret] 2017, mens hun var i Danmark, blev hun ringet op af en mand fra udvalget, som fortalte hende, at hendes bopæl var blevet ransaget, og at politisk materiale var blevet fundet og konfiskeret af myndighederne. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at hun frygter forfølgelse som følge af at være etnisk amhara. Ansøgeren har videre henvist til, at hun har deltaget i [udsendelser på nettet], hvilket har medført, at hun er i et modsætningsforhold til myndighederne. Hun har endvidere henvist til, at hun er enlig kvinde, samt at hun lider af [en neurologisk sygdom], som hun ikke kan modtage behandling for i Etiopien. Ved Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2019 stadfæstede nævnet Udlændingestyrelsens afslag på asyl i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, og 2, idet nævnet lagde til grund, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med de etiopiske myndigheder ikke kunne lægges til grund. Flygtningenævnet lagde således vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter var usammenhængende, udetaljeret og ikke selvoplevet, og nævnet fremhævede flere divergenser i ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født i [den nordlige del af Etiopien], men at hun som [spæd] flyttede til Addis Ababa, hvor hun boede hos [et familiemedlem]. Ansøgeren har gået i skole og har taget sin uddannelse i Addis Ababa. Ansøgeren har arbejdet i Addis Ababa, og hendes familie, herunder forældre [og søskende] flyttede i [1990’erne] til Addis Ababa, hvor de fortsat bor. Som følge heraf lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Addis Ababa, Etiopien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at Etiopien er sammensat af mere end 80 forskellige etniske grupper og i Home Office, Country Policy and Information Note, Ethiopia (marts 2022), s. 14 f. fremgår: ”the last national census (2007), the Oromo constitutes the single largest ethnic group at 34.5 percent of the population, followed by the Amhara (26,9 percent), Somali (6,2%), Tigrayan (6,1%) …”. Efter baggrundsoplysningerne er situationen i Etiopien ustabil og let omskiftelig, jf. Udlændingestyrelsens notat om Etiopiens Sikkerhedssituation (februar 2022), s. 3, samt UNHCR position on returns to Ethiopia (marts 2022), s. 9, hvor det anføres, at ”the situation in parts of Ethiopia may remain fluid and uncertain for some time to come”. Hertil kommer, at det er forudsat i en pressemeddelelse fra USA’s udenrigsminister, at konflikten ikke er et overstået kapitel endnu. Endvidere følger det af ACCORD: Ethiopia, First quarter 2022: Update on incidents according to the Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED), som er udgivet den 30. maj 2022, at der i flere regioner i Etiopien er sket sikkerhedshændelser, og at der i første kvartal 2022 i Addis Ababa er sket fire sikkerhedshændelser, hvor ingen har mistet livet. Uanset at der forekommer angreb mod etniske amharaere som led i de aktuelle konflikter i landet, finder Flygtningenævnet efter de samlede baggrundsoplysninger, at den nuværende situation i Addis Ababa – hvor ansøgeren er født og har haft bopæl forud for udrejsen fra Etiopien – ikke er af en sådan karakter, at enhver etnisk amhara vil være i risiko for at blive udsat for anholdelse, mishandling eller overgreb mv. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers forhold, om betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter § 7 er opfyldt. I relation til genoptagelsessagen kan Flygtningenævnet fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan i det hele henholde sig til den begrundelse, der er anført i nævnets afgørelse fra [sommeren] 2019. I forhold til ansøgerens deltagelse i [udsendelser på nettet] lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren under indslagene, der forefindes på blandt andet [en social medieplatform], udtaler sig overordnet og generelt om forholdene for amhara-befolkningen. Af udsendelserne fremgår alene ansøgerens fornavn, og at hun er fra Danmark. Ansøgeren har tillige for nævnet oplyst, at hun fortæller sandheden omkring forholdene for etniske amharaere, herunder at de øvrige etniske grupper i Etiopien vil foretage etnisk udrensning. Ansøgeren har for nævnet oplyst, at hun har sine informationer fra en professor, der bor i [et europæisk land] og som er stifter af [en etiopisk politisk forening], som ansøgeren siden [slutningen af 2010’erne] har været medlem af. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har modtaget trusler eller lignende i forhold til sine udtalelser, ligesom det heller ikke er tilfældet for hendes familie, der bor i Addis Ababa i Etiopien. Som følge heraf finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har bragt sig i et modsætningsforhold til de etiopiske myndigheder ved sin deltagelse i [udsendelser på nettet] eller som følge af sit medlemskab af [en tredje etiopisk politisk bevægelse]. Efter ansøgerens oplysninger har hun sin familie, herunder sin mor, sine [søskende] i Addis Ababa, hvorfor ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Etiopien vil være enlig kvinde uden mandligt netværk. Hertil kommer, at forholdene i Addis Ababa efter baggrundsoplysningerne er forbedrede. Herefter finder flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det af ansøgeren anførte om sine helbredsmæssige forhold kan efter det oplyste ikke fører til et ændret resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2022/5/MIMA
