Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [by], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2011, og at han [i vinteren 11/12] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren 21/22] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om statusændring, således at han meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er flygtet fra Taliban, da han var dreng, og at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for tortur, anholdelse og forfølgelse, idet han har forladt sit hjemland og dermed undgået at kæmpe for Taliban. Da Taliban i 2021 har overtaget regeringsmagten i Afghanistan, er klageren nu i stedet i risiko for forfølgelse af de afghanske myndigheder og dermed omfattet af beskyttelsen i udlændingelovens § 7, stk. 1. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at klageren under sin oprindelige asylsag som asylmotiv henviste til, at han havde en konflikt med sin farbror, idet farbroren ønskede, at klageren skulle hævne sine forældres dødsfald i et [organisation]-bombeangreb, hvilket klageren også selv ønskede. Under nogle talibaneres besøg hos farbroren accepterede klageren i første omgang at få hjælp hertil af de personer, der besøgte farbroren, men efterfølgende fortrød klageren, da han havde talt med sin søster. Det fremgår af Udlændingestyrelsens begrundelse i sin resolution, der ligger til grund for klagerens opholdstilladelse af [vinteren 11/12], at klageren fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til, at klageren havde en privatretlig konflikt med sin farbror – og ikke Taliban. Dette har Udlændingestyrelsen fastholdt og uddybet under nævnsmødet på anmodning fra klagerens advokat. Af klagerens asylsamtale med Udlændingeservice [i vinteren 11/12] fremgår det, at klageren har oplyst, at han ikke har kendskab til, om eller hvordan klagerens farbror samarbejdede med talibanerne. Han ved blot, at talibanerne kom hjem til dem, og at farbroren tog med dem en gang imellem. Adspurgt, om farbroren selv var talibaner, oplyste klageren, at det ved han ikke. Klagerens advokat har under nævnsmødet oplyst, at klageren ikke ønsker at give møde og afgive forklaring for nævnet, da han ikke føler sig i stand til at gentage de stærkt traumatiske oplevelser over for en flerhed af personer. Advokaten har videre oplyst, at klageren heller ikke i dag er i stand til nærmere at kunne uddybe farbrorens forhold til Taliban, og at klageren kan henholde sig til det tidligere oplyste. Således som sagen er oplyst for Flygtningenævnet, finder nævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, om og i givet fald hvorledes klagerens farbror samarbejdede med Taliban. Det forhold, at klageren efterfølgende har fortrudt at deltage i en hævnaktion, som farbroren ønskede, kan herefter ikke i sig selv medføre, at klageren er kommet i en konflikt med Taliban. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at han har en konflikt med Taliban, således at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2022/56/mmad
