syri2022161

Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/158 + Syri/2022/159 + Syri/2022/160. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerenen er etnisk kurder og sunnimuslim fra [bydel] i Damaskus, Syrien. Klagerenen har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været poli-tisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klagerenen opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7, stk. stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den op-rindelige asylsag henviste klagerens mor på vegne af klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sit liv, idet der var krig i landet, og at han frygtede det syri-ske militær, som har forsøgt at indkalde ham til at aftjene værnepligt. Klagerens mor havde til støtte herfor oplyst, at klageren på et ukendt tidspunkt i [forud for sin udrejse] blev kidnappet og tilbageholdt, og at familien to dage senere fandt klagerenen liggende på trappen til deres bopæl. Klageren fortalte sin mor, at det var købmanden i nærheden af familiens bopæl, som havde kid-nappet ham. Klagerens far konfronterede købmanden, som fortalte ham, at han troede, at klageren var terrorist, fordi han gik mærkeligt. Som følge af konfrontationen truede købmanden klagerens far på livet, og klageren samt hans forældre og søskende blev to dage senere tilbageholdt af myn-dighederne. Efter en uge fik familien hjælp af en kurdisk fængselsvagt, som hjalp dem med at flygte. Udlændingestyrelsen har den [i vinteren 20/21] truffet afgørelse om, at klagerens opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hans opholdstilladelse ikke længere er til stede. Flygtningenævnet har den [i vinteren 20/21] hjemvist sagen til fornyet behandling og sagsoplysning i første instans, fordi klagerens far og søskende havde indgivet ansøgninger om asyl i Danmark, og under hensyntagen til den nære sammenhæng mellem klagerens sag og hans fars samt to søskendes asylansøgninger. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 på ny truffet afgø-relse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hans opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klagerens mor har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun på vegne af klageren frygter de syriske myndigheder. Hun har til støtte herfor oplyst, at klage-ren vil blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi de mistænker ham for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerenens opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 3, på grund af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at han som følge af sine individuelle forhold er i risi-ko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal har i klagerens fars sag blandt andet lagt til grund, at klageren har været kidnappet, og at klagerens far og senere kla-geren og hans mor og to søskende [forud for deres udrejse] har været tilbageholdt og fængslet af de syriske myndigheder, og at i hvert fald klagerenens far i den forbindelse blev udsat for tortur. Flertallet har endvidere lagt til grund, at klagerens far har været offentlig ansat, og at han har for-ladt sin stilling uden tilladelse. Der henvises herom til klagerens fars sag. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien, hvor myndighedernes vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget vilkårlighed og uforudsigelighed, er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse således, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/161