Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/158 + Syri/2022/159 + Syri/2022/161. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim. Hun har oplyst, at hun er født i Al-Malikiyah i Syrien, men at hun har boet i Damaskus i Syrien, siden hun var barn. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlæn-dingestyrelsen meddelte den [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Til støtte herfor oplyste hun, at hun var eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi hendes [voksne] søn blev kidnappet og mishandlet af medlemmer af en Shabi-ha-gruppe, som samarbejder med de syriske myndigheder. Klagerens ægtefælle opsøgte og kon-fronterede gerningsmændene og blev efterfølgende beskyldt for at samarbejde med Den Frie Syri-ske Hær. Klageren blev som følge heraf opsøgt af myndighedspersoner, som tilbageholdt hende i tre dage samt udsatte hende for overgreb, idet hun og familien blev mistænkt for at arbejde for Den Frie Syriske Hær. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 20/21] truffet afgørelse om, at klage-rens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelo-vens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hendes opholdstilla-delse ikke længere er til stede. Flygtningenævnet har [i vinteren 20/21] hjemvist sagen til fornyet behandling og sagsoplysning i første instans, fordi klagerens ægtefælle og børn havde indgivet ansøgninger om asyl i Danmark, og under hensyntagen til den nære sammenhæng mellem klage-rens sag og hendes ægtefælles samt børns asylansøgninger. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 på ny truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes familie er eftersøgt af de syriske myndigheder, da de beskyldes for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær, og at hele familien, undtagen [B] og [C], forud for klagerens udrejse af Syrien, blev tilbageholdt og mishandlet af myndighederne i flere dage. Klageren og hendes familie fik herefter hjælp af en soldat fra fængslet til at flygte. Klageren formoder, at myndighederne har fået kendskab til, at klageren og hendes familie på ulovlig vis slap ud af fængslet. Klageren har tillige oplyst, at hendes ægtefælle har fået oplyst af sin bror i Syrien, at de syriske myndigheder har op-søgt brorens bopæl to gange efter klagerens udrejse, og at myndighederne begge gange har spurgt efter, hvor klageren og hendes familie befinder sig. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes ægtefælle var offentlig ansat som [stilling], og at han udrejste af Syrien uden tilladelse. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Ud-lændingestyrelsen har anført, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på grund af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at hun som følge af sine individuel-le forhold er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal har i klagerens ægtefælles sag blandt andet lagt til grund, at klagerens ægtefælle og senere klage-ren og de tre ældste børn [forud for deres udrejse af Syrien] har været tilbageholdt og fængslet af de syriske myndigheder, og at i hvert fald klagerens ægtefælle i den forbindelse blev udsat for tortur. Flertallet har endvidere lagt til grund, at klagerens ægtefælle har været offentlig ansat, og at han har forladt sin stilling uden tilladelse. Der henvises herom til klagerens ægtefælles sag. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien, hvor myndigheder-nes vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget vilkårlighed og uforud-sigelighed, er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse således, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/160/ehd