syri2022159

Nævnet meddelte i oktober 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/158 + Syri/2022/160 + Syri/2022/161. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Hun har oplyst, at hun har størst tilknytning til landsbyen […] i byen Al-Malikiyah i Al-Hasakah-provinsen i Syrien, men Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at hun er fra bydelen […] i Damaskus i Syrien. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af hendes families konflikt med myndighederne. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far tidligere har været offentligt ansat som [stilling] i Syrien, og at han har for-ladt sin stilling uden varsel. Derudover har hendes far, mor og tre ældste søskende været tilbage-holdt og fængslet af de syriske myndigheder, hvorfra de er flygtet kort før familiens udrejse af Syrien. Ansøgeren udrejste herefter illegalt af Syrien sammen med sin far og søskende. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes bror, [A], har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive overfaldet og voldtaget af den syriske regerings styrker, fordi hun er kvinde og kurder. Flygtningenævnets flertal har i ansøgers fars sag blandt andet lagt til grund, at ansøgers far og senere ansøgerens mor og tre ældste søskende [forud for deres udrejse af Syrien] har været til-bageholdt og fængslet af de syriske myndigheder, og at i hvert fald ansøgerens far i den forbindel-se blev udsat for tortur. Flertallet har endvidere lagt til grund, at ansøgers far har været offentlig ansat, og at han har forladt sin stilling uden tilladelse. Ansøgers far og mor samt broren [B] er på den baggrund meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Der henvises herom til ansøgers fars sag. Ansøgeren har imidlertid ikke selv været tilbageholdt og har ikke selv haft kon-flikter med de syriske myndigheder. Efter en samlet vurdering af ansøgers forhold og under hen-syn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindel-se med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det flertallets opfattelse, at ansøgeren som følge af flere kumulative forhold ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at være efterstræbt af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgers fa-milie har været tilbageholdt og fængslet af de syriske myndigheder, at de er flygtet fra fængslet og udrejst illegalt, og at ansøgers far har været offentlig ansat og har forladt sin stilling uden tilladel-se. Det er også tillagt vægt, at ansøgers bror har unddraget sig militærtjeneste, og at ansøgeren ved en tilbagevenden til Damaskus ikke vil have noget netværk, herunder mandlige familiemedlem-mer, idet disse opholder sig i det nordlige Syrien. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse således, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”Løbenummer: Syri/2022/159/ehd