Nævnet meddelte i oktober 2022 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/159 + Syri/2022/160 + Syri/2022/161. Ind-rejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Han er opvokset i landsbyen […] i byen Al-Malikiyah i Al-Hasakah-provinsen i Syrien, men han har boet i Damaskus fra [1990’erne] indtil sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organi-sationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi han er eftersøgt for at have forladt sin offentlige stilling uden tilladelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været offentlig ansat som [stilling] i Syrien fra [starten af 00’erne] indtil sin udrejse. Omtrent [nogle] måneder forud for sin udrejse, blev ansøgeren tilbage-holdt af en officer, mens han var på arbejde, på grund af et mindre udestående vedrørende […]. Ansøgeren har derudover oplyst, at alle offentligt ansatte i Syrien på et tidspunkt i 2014 under borgerkrigen af myndighederne blev beordret til at bekæmpe demonstranterne hver fredag og lør-dag i omtrent tre til fire måneder. Når ansøgeren var ude med sine kollegaer for at bekæmpe de-monstranterne, skjulte han sig, da han ikke ville slå andre mennesker ned. Shabiha-grupperingen opdagede dette, hvorefter de truede ansøgeren med, at de ville skade hans familie, hvis han ikke deltog i bekæmpelserne. Ansøgerens [voksne] søn, [A], blev på den baggrund tilbageholdt og kid-nappet af Shabiha-grupperingen. Ansøgeren fandt [A] [nogle] dage efter kidnapningen foran sin bopæl. Samme dag blev ansøgeren opsøgt og tilbageholdt af myndighederne, og han blev sigtet for at samarbejde med Islamisk Stat og Den Frie Syriske Hær. Kort tid efter blev ansøgerens ægtefæl-le og tre ud af [flere] børn også tilbageholdt. Efter to ugers fængsling hjalp en vagt ansøgeren og hans familie med at flygte fra fængslet, hvorefter de tog videre til en moské i Damaskus, hvorfra ansøgeren sammen med sin familie flygtede fra Damaskus til [det nordlige Syrien]. Fra [det nord-lige Syrien] udrejste de af Syrien. Ansøgeren har endelig oplyst, at de syriske myndigheder har opsøgt ansøgerens bror i Syrien og spurgt efter ansøgeren. Myndighederne fortalte i den forbin-delse ansøgerens bror, at ansøgeren havde overtrådt en bestemt paragraf i straffeloven i henhold til offentlig ansættelse. På den baggrund tog ansøgeren kontakt til en tidligere kollega, der oplyste ansøgeren om, at han er eftersøgt af myndighederne som følge af, at han har fratrådt sin offentlige stilling uden tilladelse. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til de generelle forhold i landet. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet, konkret og individuel vurdering, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for i det hele at afvise ansøgers forklaring om sit asylmotiv vedrørende tilbageholdelsen, selvom der er forklaret indbyrdes divergerende herom på ikke uvæ-sentlige punkter. Flertallet lægger herefter til grund, at ansøgers søn, [A], har været kidnappet, og at ansøgeren og senere ansøgers ægtefælle og tre af deres [flere] børn [forud for deres udrejse af Syrien] har været tilbageholdt og fængslet af de syriske myndigheder, og at i hvert fald ansøgeren i den forbindelse blev udsat for tortur. Det lægges videre til grund, at ansøgeren og familien, i for-bindelse med at de skulle overføres til et andet fængsel, fik hjælp til at flygte, hvorefter de tog ophold i en moské, hvor de senere blev genforenet med de to yngste børn og derefter udrejste af Damaskus. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgers ægtefælle allerede [i efteråret] 2014 i forbindelse med sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret om kidnapningen af sin [voksne] søn, [A], og den senere tilbageholdelse af først ansøgeren og derefter sig selv og de tre ældste børn. Denne forklaring har hun gentaget i forbindelse med, at [A] i 2016 søgte om asyl i Danmark. Det er også tillagt vægt, at det af journalnotat fra [efteråret] 2015 fra [psykiatrien] fremgår, at ansøgeren til egen læge har oplyst om fængsling og tortur. Af journalnotat af [foråret] 2017 frem-går ligeledes, at ansøgeren har forklaret om [smerter] som følge af [tortur]. Disse oplysninger er afgivet på et tidspunkt, hvor ansøgeren havde opholdstilladelse som familiesammenført, og såle-des uafhængigt af et ønske om at opnå asyl i Danmark. Ansøgeren har i forbindelse med behand-lingen af sin asylansøgning i Udlændingestyrelsen også forklaret om tilbageholdelsen og torturen. Flertallet har ved vurderingen af divergenserne i ansøgers forklaring også tillagt oplysningerne om ansøgers helbred vægt, ligesom det tilsvarende ved vurderingen af ansøgers ægtefælles forkla-ring er tillagt vægt, at hun ikke har gået i skole og således ikke kan læse eller skrive. Det er ende-lig også tillagt vægt, at forholdet, der er afgivet forklaret om, ligger otte år tilbage. Flertallet fin-der også, at det må lægges til grund, at ansøgeren har været offentligt ansat, og at han har forladt sin stilling uden tilladelse. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien, hvor myndighedernes vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præ-get vilkårlighed og uforudsigelighed, er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse således, at ansøgeren og hans medfølgende barn meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/158/ehd
