Nævnet omgjorde i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstil-ladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Latakia, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været poli-tisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2022 anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen med påstand om opholds-tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans nu voksne søn, [A], er blevet tildelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor klageren skal have opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Klageren har til støtte herfor videre oplyst, at hans ægtefælle er flygtet fra en stilling som offentligt ansat, hvorfor klageren af denne grund er i risiko for konkret og individuel forfølgelse, og at Flygtningenævnet på tidspunktet for afsendelsen af anmodningen behandlede klagerens ægtefælles sag. Flygtninge-nævnet finder af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i sin afgørelse [fra efteråret] 2015, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse som følge af sin deltagelse i to demonstrationer eller risikerer genindkaldelse til militæret. Det forhold, at klageren ikke i forbindelse med sin asylansøgning har udfyldt asylskema, og at der alene er gennemført en samtale med Udlændingestyrelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med de syriske myndigheder som følge af hans ansættelse og hans viden om bestikkelse af højtstående embedsmænd til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det generelt svækker klagerens troværdighed, at han først har forklaret om dette asylmotiv i forbindelse med denne sag. Klageren har ikke tidligere forklaret herom, hverken til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2014/2015], ved samtalen med Dansk Flygtningehjælp i 2015 eller i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af hans klage over statusvalg, som Flygtningenævnet afviste ved sin beslutning [fra efteråret] 2015. Flygtningenæv-net bemærker i den forbindelse, at det i forbindelse med statusændringssagen af klagerens advokat bl.a. blev fremhævet, at klageren ikke havde haft lejlighed til at udfylde asylskema, og at sagsbe-handlingen havde været summarisk. Klagerens nu voksne søn, [A], er i [vinteren 2021/2022] ble-vet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger efter klagerens forklaring til grund, at [A] har boet hos klageren, siden de sammen indrejste i Danmark i 2014. Da [A’s] mor, [B], indrejste sammen med hendes og klagerens fælles datter, flyttede de ind hos klager og [A], og de har herefter boet sammen som en familie. [A], som ikke har stiftet egen familie, bor fortsat hjemme hos klageren og er registreret i CPR-registret med bopæl samme sted som klageren. Flygtningenævnet finder herefter på baggrund af beskyttelsen af ”familiens enhed”, at klageren som konsekvens heraf skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændin-gelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Syri/2022/155/EEB
