Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2018 idømt fængsel i 8 år for overtrædelse af § 191 og bekendt-gørelse om euforiserende stoffer samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. [Landsretten] nedsatte ved ankedom fra [vinteren 2018/2019] fængselsstraffen til 6 år.Flygtningenævnet udtalte:Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i med-før af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og ikke-praktiserende muslim fra [by] Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller orga-nisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af det syriske regime, fordi han er udeblevet fra en genindkaldelse og derved har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive tvunget til at kæmpe for Rusland i Ukraine. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter PKK og islamister i Syrien, da PKK og islamisterne er i konflikt med kurdere og betegner kurdere som vantro. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at han udsendes tvangsmæssigt til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsen-des, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, ud-sendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydel-se må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstil-ladelse. Klageren er ved [landsrettens] ankedom af [vinteren 2018/2019] straffet med fængsel i 6 år for grov narkotikakriminalitet og er samtidig blevet udvist med indrejseforbud for bestandig. Flygtningenævnet finder, at den pådømte narkotikakriminalitet må anses for en særlig farlig for-brydelse. Efter karakteren og omfanget af den pådømte kriminalitet finder Flygtningenævnet end-videre, at klageren må anses for en fare for samfundet. Det forhold, at klageren ikke er straffet for anden kriminalitet ud over ved dommen af [vinteren 2018/2019], eller at klageren har været sam-arbejdsvillig under sin afsoning og trods sin udvisning fik udgang fra fængslet, kan ikke føre til en anden vurdering. Det fremgår af sagen, at klageren er indrejst i Danmark i 2014, da han var [25-30] år gammel. Han har her i landet boet sammen med ægtefælle og [tre mindreårige børn]. Hans mor [og et antal søskende] er bosat i Danmark. Klageren er nu [35-40] år gammel. Han er stadig sund og rask, og der er ikke siden dommen indtrådt væsentlige ændringer i klagerens personlige forhold i øvrigt. Efter en samlet afvejning af klagerens personlige forhold over for den pådømte, meget alvorlige personfarlige kriminalitet, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger særlige grunde, herunder hensyn som nævnt i EMRK artikel 8 vedrørende klagerens ret til privatliv og familieliv, som taler for, at klageren ikke skal være udelukket fra opholdstilladelse. Flygtninge-nævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Syri/2022/154/EEB
