Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/152/DH. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder og muslim. Hun er født og opvokset i Rif Damaskus, hvorefter hun opholdt sig i Damaskus fra 2012 og frem til udrejsen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i vinteren 2014/2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som mindreårig omfattet af sin mors afgørelse. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens forældre som asylmotiv til, at klagerens far var i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, fordi han havde leveret medicin for en ven to gange. De henviste derudover til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har den [dato i vinteren 2021/2022] truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af sit slægtskab med sin far, som er efterlyst, fordi han er indkaldt til militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker om klagerens asylmotiv, at klageren efter egne oplysninger ikke selv er i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har i klagerens forældres sag, som er behandlet sammen med denne sag, lagt til grund, at klagerens forældre ikke har sandsynliggjort, at de skulle være efterstræbt af de syriske myndigheder som følge af klagerens fars forhold. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at det ikke er sandsynliggjort, at klagerens far har medvirket til omdeling af medicin, eller at han er genindkaldt til at udføre militærtjeneste. På denne baggrund, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. I den forbindelse bemærkes at socio-økonomiske forhold, ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien, hvor klageren kommer fra, er sådanne, at en tilbagesendelse til Syrien vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet tiltræder, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at Amnesty Internationals rapport ”You’re going to your death” af 7. september 2021 ikke kan føre til en anden vurdering, idet den i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien – herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder således, at hverken denne rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til en anden vurdering. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelser er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis stilles der dog ikke krav om sådanne yderligere elementer af afhængighed, når der er tale om unge voksne, som stadig bor sammen med deres forældre og ikke har stiftet selvstændig familie. Der kan herved henvises til bl.a. EMD’s dom af 20. juni 2020 i sagen Azerkane mod Nederlandene (3138/16), præmis 64. Henset til at klageren fortsat bor hjemme hos sine forældre, hvor der tillige bor andre søskende, og da klageren ikke har stiftet selvstændig familie, finder Flygtningenævnet, at der foreligger et familieliv mellem klageren hendes forældre samt de hjemmeboende søskende omfattet af EMRK artikel 8. For så vidt angår retten til privatliv bemærkes, at klageren ved indrejsen var [10-11] år. Hun indrejste i Danmark med sin familie i 2014, og hun har således har lovligt ophold i Danmark i knap otte år, idet familie dog opholdt sig i en længere periode i [et europæisk land] i 2019. Klageren har gået i skole fra [mellemtrin til udskolingen] i Danmark og har gået på [navn på uddannelse]. Hun var optaget på [navn på skole] i [dansk by], men hun kunne ikke starte som følge af nærværende sag. Hvis hun får opholdstilladelse, vil hun søge ind på uddannelsen igen. Hun taler, skriver og læser dansk, og har danske venner, som hun taler dansk med. Hun er sund og rask og har haft flere fritidsjob i Danmark. Hun har tidligere spillet fodbold i Danmark. Hun har en kæreste gennem [et antal måneder]. Han er dansk, og hun kommer ofte i hans hjem. Hun har gået i skole i Syrien indtil udrejsen. Hun taler kurdisk og arabisk. Hun har flere familiemedlemmer i Syrien, som hun ikke er i kontakt med. Flygtningenævnet finder henset til klagerens tilknytning til Danmark, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i hendes ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privat- og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 Indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol, hvilket henhører under varetagelsen af landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 19, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesser i ikke at forlænge deres opholdstilladelser over for intensiteten af det indgreb en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i hendes ret til privat- og familieliv. På baggrund af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at klageren har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har særligt lagt vægt på længden af hendes ophold i Danmark, hvor hun fremstår som velintegreret. Hun har haft en del formative år og sine ungdomsår i Danmark, og hun har gået i skole indtil [trin i udskolingen] og planlægger fortsat at uddanne sig til [profession]. Hun taler dansk og har venner i Danmark, og hun har for nævnet forklaret på dansk om sine forhold. Hun har begrænset tilknytning til Syrien og til sin familie der. Flygtningenævnet finder på denne baggrund at det vil være særligt belastende for [klageren], såfremt hendes opholdstilladelser inddrages. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i vinteren 2021/2022], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet skal vejlede om muligheden for senere at søge om genoptagelse af sagerne med henblik på en vurdering af, om klageren kan meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, når klagerens bror er i den militærpligtige alder. Løbenummer:Syri/2022/153/DH
