Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Han er født og opvokset i Damaskus, Syrien, men flyttede i 2008 til Darayya, Rif Damaskus, hvor han primært har boet frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret 2014], og at han [i efteråret 14] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen traf [vinteren 20/21] afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kunne nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., da grundlaget for opholdstilladelse ikke længere var til stede. Flygtningenævnet hjemviste [i foråret 2021] Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af [vinteren 20/21] til fornyet behandling, idet klageren under nævnsmødet var fremkommet med nye oplysninger. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren 2022] klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til klagerens individuelle forhold. Klagerens advokat har på vegne af klageren [sommeren 2022] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har været offentligt ansat i Syrien som ingeniør ved Forsvarsministeriet, og at han forlod sin stilling uden tilladelse. Klageren har herom oplyst, at han mod betaling til sin nærmeste chef omgik den sædvanlige procedure, hvorefter alle, der forlader en offentlig stilling af klagerens karakter, skal have tilladelse hertil af sikkerhedstjenesten. Videre herom har klageren oplyst, at han [i vinteren 14/15] in absentia er blevet idømt tre års fængsel for at have forladt sin stilling som offentligt ansat uden tilladelse. Klageren har til støtte for sin klage over statusvalg videre oplyst, at hans svoger er tidligere oberst i den syriske hær, men deserterede for at tilslutte sig den frie syriske hær. Endelig har klageren har oplyst, at hans datter og ældste søn begge er politisk aktive. Klageren har herom oplyst, at begge børn har udtalt sig kritisk om det syriske regime til danske og internationale medier, herunder [internationalt medie A] og [internationalt medie B]. Herudover har de deltaget i demonstrationer i [dansk by A], [dansk by B] og [dansk by C], hvor de begge har holdt taler, hvori de blandt andet har omtalt det syriske regime som totalitært. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren forud for sin udrejse af Syrien i 2014 har været offentligt ansat i en længere årerække i Forsvarsministeriet. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at det må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsen afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/151/sahe
