Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2000 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. § 1, jf. bilag 1, liste B nr. 43 og jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. § 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte:Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Klageren er ikke-praktiserende muslim af trosretning fra Mogadishu i Somalia. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab eller nogle klaner, idet han bærer samme efternavn som sin far, der har en personlig konflikt i Somalia. Klageren har til støtte herfor henvist til, at klagerens far har arbejdet i militæret, ligesom hans far støttede og arbejdede for den tidligere regering ledt af [præsident], før regeringen blev væltet, og der udbrød borgerkrig i Somalia i 1990’erne. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter, at han kan komme i vanskeligheder med al-Shabaab, forskellige klaner eller andre privatpersoner, idet han intet kendskab har til somalisk kultur og normer, ikke taler sproget og ikke praktiserer den muslimske tro. Klageren har til støtte herfor henvist til, at han ikke har besøgt Somalia, siden han udrejste af Somalia. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter, at han ikke kan begå sig i Somalia, idet han ingen familie eller venner har i landet, som kan hjælpe, vejlede og støtte ham. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia, og at klageren som følge heraf kan risikere at blive udsat for vilkårlig afpresning. Klageren har til støtte herfor henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil tiltrække opmærksomhed fra folk, der vil forsøge at udsætte ham for afpresninger, idet han kommer fra Europa og dermed må antages at have mange penge. Flygtningenævnet vurderer, at klageren ikke er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Somalia, og at udlændingelovens § 31 derfor ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Nævnet har lagt vægt på, at klagerens far har været tilknyttet militæret i 1990’erne, men at det udestående, som hans far angiveligt måtte have haft med personer i Somalia, ikke angår klageren personligt. Nævnet har ved den vurdering lagt vægt på, at klageren har et meget begrænset kendskab til den konflikt, som hans far angiveligt måtte have haft for mere end 20-25 år siden. Hertil kommer, at klageren - som udrejste fra Somalia [da han var 8-11 år] - ikke selv har oplevet nogen personlige konflikter med myndigheder, grupperinger eller personer i Somalia. Endelig vurderer nævnet, at den omstændighed, at klageren har samme efternavn som sin far, ikke i sig selv kan antages at bringe ham i et asylbegrundende modsætningsforhold til nogen parter ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil komme i vanskeligheder med al-Shabaab, forskellige klaner eller personer, fordi han ikke har noget nærmere kendskab til somalisk kultur og normer, ikke taler sproget, ikke praktiserer den muslimske tro og ikke har et netværk i landet. Nævnet har herved lagt vægt på, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at al-Shabaab eller andre grupperinger skulle have interesse i at efterstræbe klageren, som ikke på nogen måde er profileret over for disse. Hertil kommer, at klagerens manglende kendskab til somalisk kultur og somaliske normer, manglende sprogkundskaber og manglende netværk i landet, ikke kan begrunde asyl. Det er endelig Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Somalia ikke er af en sådan karakter, at personer, som kommer fra landet, alene som følge af den blotte tilstedeværelse ved en tilbagevenden vil være i nogen reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet kan i den forbindelse ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden vil blive udsat for asylbegrundende forfølgning eller overgreb, fordi han kommer fra Europa, og dermed ved sin indrejse vil adskille sig fra befolkningen i Somalia, hvilket alene beror på klagerens egen formodning. Efter en samlet vurdering vurderer Flygtningenævnet således, at klageren ikke kan få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, og at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Nævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Soma/2022/33/EEB
