Nævnet omgjorde i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Nævnet behandlede sagen med den kvindelige klagers to mindreårige døtres og sønners spontane asylsager. Klagerens yngste datter blev født i Danmark. De tre øvrige børn indrejste i Danmark sammen med klageren i 2015. Klageren søgte asyl på vegne af sine børn. Sagen er sambehandlet med Soma/2022/29/sme, Soma/2022/30/sme, Soma/2022/31/sme og Soma/2022/32/sme. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somali og muslim fra [byen A], Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og familieklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi al-Shabaab mistænker klageren for at have haft et udenomsægteskabeligt forhold til en mand. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i to måneder løbende havde talt med butiksejeren [mand] om at indgå ægteskab. En dag mødtes klageren med ham i sit hjem. På et tidspunkt kom tre medlemmer fra al-Shabaab til klagerens bopæl. De sagde, at klageren og [mand] havde gjort noget forbudt, og de blev derfor taget med til et arresthus. Klageren fik at vide, at hun ville blive dømt til stening. Dagen efter flygtede klageren ud af vinduet i et bederum, hvor hun var blevet anbragt. Klageren løb hjem til sin veninde, som hjalp klageren med at udrejse. Klageren har endvidere som et nyt asylmotiv under inddragelsessagen angivet en frygt for, at hendes datter, [datter 1], født [efteråret] 2014, vil blive udsat for tvangsomskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og klageren har i øvrigt angivet en frygt for, at [datter 2], født [foråret] 2005, vil blive tvangsgift, og at hendes sønner [søn 1], født sommeren 2007, og [søn 2], født [vinteren] 2009, vil blive tvangsrekrutteret af militser, herunder af al-Shabaab. For så vidt angår [søn 1] har klageren endvidere oplyst, at hun frygter, at han vil blive overfaldet i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af den 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Som anført ovenfor har Flygtningenævnet besluttet at genoptage klagerens inddragelsessag samt spontansagerne vedrørende hendes fire børn, hvilket er sket med henvisning til FN’s Børnekomités udtalelse af 24. juni 2022. Komitéen har udtalt, at en udsendelse af klagerens mindreårige [datter 1] vil udgøre en krænkelse af FN’s Børnekonvention, idet [datter 1] vil risikere tvangsmæssig omskæring ved en udsendelse til Somalia. Den foreliggende sag angår således først og fremmest dette spørgsmål. Om vurderingen af risiko for tvangsmæssig kvindelig omskæring: Flygtningenævnet finder, at vurderingen af, om en ung pige ved en udsendelse til et givent land eller område, vil være i risiko for tvangsmæssig omskæring i første række må tage udgangspunkt, i hvilket omfang piger og kvinder i det pågældende land/område er omskåret. Er der tale om en høj procentmæssig andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område, vil det i almindelighed indebære, at risikoen for tvangsmæssig omskæring vil være højere, end hvis der er tale om en lav procentmæssig andel. I den forbindelse kan det også indgå i vurderingen, om den procentmæssige andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område har været faldende eller stigende de seneste år. I anden række må det – med behørig hensyntagen til den høje eller lave procentmæssige andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område – vurderes, i hvilket omfang den pågældende unge pige konkret vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret. I den forbindelse indgår en lang række faktorer, herunder navnlig om den unge piges forældre har viljen og evnen til at modstå et eventuelt pres fra omgivelserne i forhold til at skulle lade pigen blive omskåret. I den sammenhæng kan det tillægges betydning, om den unge piges moder er enlig, da det kan have betydning i forhold til den reelle mulighed for at modstå omgivelsernes pres. Om den generelle situation i Somalia i forhold til kvindelig omskæring: Om den generelle situation i Somalia i forhold til kvindelig omskæring, kan der henvises til European Union Agency for Asylum’s Country Guidance: Somalia (June 2022), hvor det på s. 113, er anført, at “In Somalia, FGM is almost universally practiced throughout the country. This practice has remained pervasive and constitutes a strong social norm because it is considered as a requirement for marriage for girls. FGM is seen as a way for families to gain social acceptance and to ensure their daughters can get married off before getting pregnant, while many families believe that the practice has a religious basis [...] A survey of 2020 indicated that 99% of Somali women aged 15-49 have undergone FGM. The majority of girls (71%) are circumcised between ages 5-9”. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at [datter 1] er født [i efteråret] 2014 og i dag er 8 år. Endvidere kan henvises til, at det i UNICEF’s publikation Towards ending harmful practices in Africa (June 2022), fremgår, at der de seneste 10 år — trods en indsats for at eliminere FGM i Afrika — ikke er sket en ændring i forhold til, hvor mange procent af pigerne i Somalia mellem 15-19 år, der er blevet omskåret. Det fremgår således af publikationen, at ca. 98 pct. af pigerne i Somalia i den nævnte aldersgruppe er omskåret (for 10 år siden var det 99 pct.). Herudover kan der henvises til en (videnskabelig) artikel, der den 17. september 2022 er optrykt på hjemmesiden www.nature.com/scientificreports, hvor det er anført, at ”Somalia has the highest rate of female genital mutilation (FGM) in the world (98%), followed by Guinea (96%), Djibouti (93%), and Egypt (91%) […] It has been widely practiced in several African and Asian countries for cultural, traditional, hygienec, and religious beliefs […]”. Om [datter 1] vil risikere tvangsmæssig omskæring ved en tilbagevenden til Somalia: Ved vurderingen af, om [datter 1] – der er født [i efteråret] 2014 og i dag er [8 - 11] år – konkret vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret i Somalia, må der i første række lægges vægt på, at Somalia er det land i verden, hvor flest piger/kvinder procentmæssigt er omskåret (98 pct.). Det må derfor lægges til grund, at [datter 1] for en generel betragtning vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret som følge af et socialt, kulturelt og/eller religiøst pres fra omgivelsernes side. Spørgsmålet er herefter, om [datter 1’s] moder (klageren) vil have viljen og evnen til at modstå det nævnte pres. Ved denne vurdering må det tages i betragtning, at klageren ikke har nogen ægtefælle i Somalia, der vil kunne bistå hende i forhold til at modstå presset. Endvidere må der lægges vægt på, at de mandlige familiemedlemmer, som [moren] har i Somalia (navnlig to ældre fætre) ikke vil yde [datter 1] beskyttelse mod at blive tvangsomskåret, men tværtimod vil der være en risiko for, at de vil tage initiativ til, at [datter 1] bliver tvangsomskåret. Herudover må der på baggrund af den fremlagte lægeerklæring af [efter året] 2022 lægges vægt på, at [datter 1’s] storesøster (datter 2) er blevet omskåret. Flygtningenævnet finder derfor – i modsætning til det, der er anført i nævnets tidligere afgørelse af [foråret] 2019 – at klageren ikke har været i stand til at modsætte sig tvangsomskæringen af [datter 2] i Somalia. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at klageren ved en udsendelse til Somalia ikke vil være i stand til at modsætte sig et pres fra omgivelserne i forhold til tvangsomskæring af sin i dag [8 - 11] -årige datter [datter 1]. Flygtningenævnet finder således, at klagerens datter [datter 1] selvstændigt opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, da det er sandsynliggjort, at hun ved en udsendelse til Somalia vil være i en konkret risiko for at blive tvangsomskåret. Konklusion: Flygtningenævnet finder, at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af den mindreårige datter [datter 1] opholdstilladelse efter samme bestemmelse.” Løbenummer: Soma/2022/28/sme
