maro20227

Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk marokkaner fra [by og område], Marokko. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Marokko frygter mafiaen, som har tvunget ham til at stjæle og sælge stoffer. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han sammen med andre børn, der også bor på gaden, er blevet tvunget af fire voksne kriminelle til at stjæle og sælge stoffer. Ansøgeren har oplyst, at de voksne kriminelle slog ansøgeren, når han nægtede at stjæle. De voksne kriminelle slog ansøgeren med en stok på ansøgerens hænder og ben, og herudover sparkede de og slog ansøgeren i hovedet og på kroppen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han blev voldtaget af en mand med tilknytning til de kriminelle personer. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke har tillid til politiet, idet han er blevet udsat for vold af politiet og tillige har været fængslet, hvor han også blev udsat for vold og voldtægtsforsøg. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret blandt andet, at han i Marokko har været udsat for vold af politiet, at han der har været fængslet i 4-5 måneder, og at han i den forbindelse har været udsat for vold fra politiets og fængselspersonalets side samt vold og voldtægtsforsøg fra medfangernes side. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at forklaringen er udbyggende, og det fremstår uden begrundelse, hvorfor ansøgeren ikke over for udlændingemyndighederne tidligere har forklaret herom. Flygtningenævnet har herved taget hensyn til, at ansøgerens oplysninger til udlændingemyndighederne blev givet på et tidspunkt, hvor han var mindreårig. Flygtningenævnet lægger i øvrigt ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Marokko risikerer asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens begrundelse, og Flygtningenævnet tiltræder således, at ansøgerens konflikt med kriminelle personer i Marokko må anses at være en privatretlig konflikt, som ikke har en sådan intensitet, at ansøgeren skal meddeles asyl. Den omstændighed, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ansøgeren er omfattet af særlige tilbud for handlende personer, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Maro/2022/7/ajni