Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2003. ”Ansøgeren er etnisk araber (palæstinenser) og muslim fra Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter, at hans far vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far under et besøg i Danmark udsatte ansøgeren, ansøgerens mor og ansøgerens søskende for vold. Ansøgerens far truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis han vendte tilbage til Jordan. Dette skyldtes, at ansøgerens mor har krænket ansøgerens fars ære ved at udrejse til Danmark og blive gift med en [etnicitet] mand. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter sin tidligere nabofamilie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet mistænkt for at have skubbet nabodrengen ud fra et tag, da de legede sammen. Det fremgår af ansøgerens forældres skilsmissedokumenter af [foråret] 1999, at forældrenes nationalitet er jordansk. Det fremgår tillige af ansøgerens mors ansøgning om opholds- og/eller arbejdstilladelse af [efteråret] 1999, at hendes nationalitet er jordansk, og at hendes forældres nationalitet er jordansk. Det samme fremgår af hendes besvarelse af spørgeskema til Udlændingestyrelsen af [sommeren] 2003 vedrørende familiesammenføring af ansøgeren, hvor hun tillige oplyste, at ansøgeren og ansøgerens fars nationalitet var jordansk. Det fremgår endeligt af ansøgerens mors vielsesattest af [sommeren] 1999, at hun er født i Jordan. Det følger af baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat: Jordan, Opholdstillatelse i familiegjenforening, af den 26. november 2015, at børnene til en jordansk mand automatisk får jordansk statsborgerskab. Det fremgår af dokumentbedømmelse af [vinteren 21/22] fra Nationalt ID-center, at Id-kort fra Syrien og personregistreringsattest fra Syrien vedrørende ansøgeren efter al sandsynlighed er falske. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Syrien. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren er jordansk statsborger og således asylretligt skal vurderes i forhold til Jordan. Ansøgeren har forklaret, at han frygter at blive beskyldt for at have skubbet en nabodreng ned fra et tag, som ansøgeren også var på. Drengen faldt ned, men det var ikke ansøgeren, der skubbede ham. Ansøgeren frygter, at nabodrengens familie vil tage blodhævn over ham. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om dette asylmotiv ikke lægge forklaringen til grund. Der henvises til, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, og at forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har for udlændingemyndighederne forklaret, at episoden fandt sted i Jordan, og at nabodrengen som følge af faldet blev delvis [lidelse]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet ikke kunne forklare om, i hvilket land faldet skulle være sket, om det var i [land A], [land B] eller [land C]. Han har heller ikke kunne forklare om, hvor gammel ansøgeren var, da det skete. Han har endeligt ikke kunne forklare om, hvad der var sket med nabodrengen. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har et asylmotiv omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på baggrund af dette. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han frygter sin far, da faren er en voldelig mand og har magt. Ansøgeren har ikke nærmere kunne redegøre for på hvilken måde, at faren havde magt. Faren kom på et tidspunkt til Danmark, hvor faren var voldelig over for ansøgeren samt ansøgerens mor og søster. Faren brækkede søsterens ben. Ansøgeren har forklaret, at han derudover ikke kender sin far. Han tror ikke, at han har boet med sin far, da han var mindre, men måske har han fortrængt det. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far var voldelig. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han nu har en konflikt med faren, der har en sådan aktualitet og intensitet, at dette kan medføre asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at såfremt ansøgeren måtte opleve problemer efterfølgende af rent privatretlig karakter, må han henvises til at søge de jordanske myndigheders beskyttelse eller tage ophold andre steder i Jordan. Socioøkonomiske forhold kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikere overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Da forholdene i Jordan heller ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan være asylbegrundende, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Jord/2022/6/juri
