Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været aktivt medlem af Yarsan Demokratisk Organisation (YDO) siden 2015. Ansøgeren har i sin oprindelige asylsag fra 2017 som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet, da han i sin [butik] i Iran har solgt og delt CD’er med religiøst materiale, og fordi han har drevet en blog, hvor han skrev om yarsanernes situation i Iran. Ansøgeren har siden 2007 drevet en [butik], hvor han solgte CD’er med religiøst materiale frem til sin udrejse. Ansøgeren solgte kun CD’er til folk, som han kendte, og han opbevarede primært CD’erne hjemme hos sig selv, men der var også nogle CD’er i ansøgerens forretning. [I efteråret] 2012 blev ansøgeren gjort bekendt med, at civile agenter havde lukket hans forretning, og myndighederne havde ifølge ansøgeren konfiskeret de CD’er, der lå i forretningen. Ansøgeren var ikke til stede i butikken, da den blev lukket, men blev orienteret om lukningen af sin bror. Ansøgeren fik derefter sin familie til at hente sit pas og papirer, så han kunne udrejse af Iran. Ansøgeren har også drevet en blog, hvor han skrev om yarsanernes situation i Iran. Bloggen indeholdt indlæg om unge yarsan-mænd, som begik selvmord, samt om den generelle forskelsbehandling af kurdere og yarsanere i Iran. Ansøgeren drev bloggen i omkring otte-ni måneder efter oprettelsen i 2011. Det var kun ansøgeren, der skrev indlæg på bloggen. Bloggen blev lukket en uge før, at ansøgerens forretning blev lukket. Ansøgeren havde brugt sin private computer, som stod i forretningen, til at skrive blogindlæg, og selvom der ikke var oplysninger om hans identitet på bloggen, mener ansøgeren, at myndighederne sporede ham via hans IP-adresse på computeren. Efter ansøgerens udrejse af Iran har myndighederne afleveret tilsigelser på familiens bopæl. Ansøgeren tror, at tilsigelserne omhandler hans aktiviteter i [butikken] og på webloggen. Den første tilsigelse er fra [vinteren 12/13] og den anden tilsigelse blev afleveret i [vinteren 13/14]. Endvidere har ansøgeren efter sin udrejse oprettet en profil på [et socialt medie], som han har benyttet til at dele religiøst materiale og billeder på. Ansøgeren har i sin verserende asylsag henvist til, at ansøgeren i Danmark har været aktivt medlem af Yarsan Demokratisk Organisation (YDO), der forholder sig kritisk til myndighederne i Iran og arbejder for etableringen af en demokratisk styreform. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren ved Flygtningenævnets afgørelse [vinteren 16/17] blev meddelt afslag på opholdstilladelse, idet Flygtningenævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter for sit liv, idet han fra sin [butik] har udøvet religiøs propaganda ved at uddele CD´er med religiøst indhold og derved vil blive betragtet som en frafalden med risiko for at skulle afsone resten af sit liv i fængsel. Ved brev af [vinteren 20/21] har Dansk Flygtningehjælp på vegne af ansøgeren anmodet om genoptagelse af sagen. Flygtningenævnet har [sommeren] 2022 efter omstændighederne besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt nævnsmøde. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring til grund vedrørende sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved henset til de samme omstændigheder, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 16/17]. Ansøgerens forklaring har således på flere centrale punkter fremstået som bemærkelsesværdig og divergerende, herunder omkring, i hvilken periode ansøgeren havde sin blog, at ansøgeren opbevarede materiale om yari på sin computer i [butikken], hvor han har forklaret, at myndighederne tjekkede forretningen ved rutinekontrolbesøg 1 – 2 gange årligt, at ansøgeren først flygtede, da myndighederne angiveligt havde lukket hans forretning, og ikke, da ansøgerens blog blev lukket en uge forud for civile agenters opsøgning i [butikken]. Endelig er der henset til, at ansøgeren udrejste legalt på sit eget pas og at ansøgerens bror, [B], under sin asylsag har forklaret, at ansøgeren ingen konflikter havde i Iran og udrejste for at finde arbejde, da ansøgeren havde svært ved at tjene penge i Iran. Ansøgeren må anses for uprofileret ved sin udrejse. Det forhold, at ansøgeren har en [profil på et socialt medie], der indeholder oplysninger, herunder fotos og videoer med ansøgerens deltagelse i demonstrationer, og som er frit tilgængelige, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved, at opslag af den omhandlede karakter på sociale medier efter nævnets baggrundsoplysninger ikke kan antages i sig selv at føre til forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Endelig kan det forhold, at ansøgeren er yarsan, ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren skulle være i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport: ”Iran: The Yaresan” udgivet 6. april 2017, fremgår således blandt andet: ”Regarding possible consequences of asserting identity publicly and talking about Yari faith as a non-Muslim religion in public, Dr. Philip Kreyenbroek explained that the group was not targeted as a whole and “it is not the case that the authorities systematically harass and arrest people because they are followers of Yari faith”” Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet på ovennævnte baggrund fortsat ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor på ny Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2016.” Løbenummer: Iran/2022/53/ANHK
