Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Hjemvisning
Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Georgien. Indrejst i 2021.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive slået ihjel af hendes ægtefælle eller sin egen familie samt at blive tvunget tilbage til ægtefællen af sin familie. Ansøgeren har som støtte herfor oplyst, at hun [i sommeren] 2021 blev bortført af en mand, som senere samme dag giftede sig med hende. Hun indvilligede i at blive gift med ham under trussel om, at der ville opstå en æresrelateret konflikt mellem deres familier, hvis hun ikke gik med til vielsen, og at hendes kommende ægtefælle ville slå hendes far og bror ihjel. Hun boede efter ægteskabets indgåelse hos ægtefællen og hans familie, hvor hun jævnligt blev udsat for vold i form af spark og knytnæveslag samt udsat for en streng og kontrollerende adfærd fra ægtefællens side. Hun flygtede efter en periode tilbage til sin familie, hvor hun opholdt sig indtil sin udrejse. Hendes familie forsøgte i denne periode at presse hende til at vende tilbage til ægtefællen, hvilket hun nægtede. Hun er bange for, at hendes bror vil slå hende ihjel som følge af den æresrelaterede krænkelse, der er forbundet med, at hun forlod sin ægtefælle, ligesom hun er bange for ægtefællen, som har efterstræbt hende, efter hun forlod ham. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hun [i efteråret] 2022 fødte en datter. Faderen til barnet er en asylansøger, som hun mødte i asylcentret efter at være kommet til Danmark. Faderen har fået opholdstilladelse i Danmark, og bor nu i [by i Danmark]. Hun har i fortsættelse heraf som nyt asylmotiv gjort gældende, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive udsat for overgreb fra sin far eller bror som følge af den krænkelse af familiens ære, som er forbundet med, at hun har fået et barn udenfor ægteskab, ligesom hun også frygter for, hvad der vil ske med barnet. Ansøgeren er først under nævnsmødet fremkommet med denne oplysning om, at hun har fået et barn for omkring en måned siden. Der er tale om et nyt asylmotiv, som ikke tidligere har været gjort gældende, og som således ikke har indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under disse omstændigheder - og uanset om ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv afvises, således som det er sket ved Udlændingestyrelsens afgørelse, eller om hendes forklaring lægges til grund - findes det efter karakteren af dette nye asylmotiv rettest, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen til en behandling af dette spørgsmål. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen.” Geor/2022/8/juri