Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Georgien. Sagen er sambehandlet med geor/2022/6/DIEI. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk georgier og er [religiøs minoritet]. Ansøgeren er fra [byen A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter forfølgelse på baggrund af sin religiøse overbevisning. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter, at Rusland vil invadere Georgien. Ansøgeren har endelig henvist til de generelle levevilkår i Georgien. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at hun vil have det svært økonomisk. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, men nævnet finder ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, som er medlem af [religiøs minoritet], efter sin egen forklaring ikke har været udsat for individuel forfølgelse eller behandling, som er af en sådan karakter eller intensitet, at det kan begrunde, at hun skal have asyl. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er de generelle forhold for [religiøs minoritet] i Georgien ikke asylbegrundende. Flygtningenævnet henviser til, at der er religionsfrihed i Georgien. At der i baggrundsmaterialet er beskrevet enkelte tilfælde af overgreb mod medlemmer af religiøse minoriteter kan ikke føre til en anden vurdering. De generelle forhold i Georgien og ansøgerens frygt for en russisk invasion kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2022/7/DIEI.
