Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Schweiz i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Schweiz. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til den lave anerkendelsesprocent i Schweiz for syriske asylansøgere, de generelle forhold for anerkendte flygtninge og asylansøgere i Schweiz og at klageren har et familiemedlem i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Schweiz. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Schweiz er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Schweiz dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Schweiz [i sommeren] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren i Schweiz ikke er blevet meddelt opholdstilladelse som omfattet af Flygtningekonventionen, kan ikke føre til, at klagerens asylansøgning bør behandles i Danmark. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i Schweiz med sin såkaldte F-opholdstilladelse har ret til at opholde sig på opholdslandets territorium, hvilket betyder, at han ikke risikerer refoulement i form af udsendelse til Syrien. Det fremgår videre af AIDA’s landerapport ”Country Report: Switzerland”, 2021 update, s. 130, at personer med F-opholdstilladelse efter fem år kan søge om at få en såkaldt B-opholdstilladelse, som også tildeles personer, der bliver anerkendt som flygtninge. Det fremgår endvidere af førnævnte AIDA-landerapport, s. 141, at personer med F-opholdstilladelse siden 2019 har måttet arbejde hvor som helst i Schweiz. Vedrørende det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte angående klagerens psykiske mistrivsel og selvskade i Schweiz, bemærker Flygtningenævnet, at de schweiziske myndigheder ikke har haft mulighed for at yde klageren lægehjælp, da klageren efter egne oplysninger ikke har gjort de schweiziske myndigheder bekendt med hans psykiske mistrivsel og selvskade. Det fremgår af førnævnte AIDA-landerapport, s. 142, at alle personer, der bor i Schweiz, inklusiv afviste asylansøgere, har adgang til sundhedssystemet, og at psykiske helbredsproblemer også er dækket af denne adgang. Klageren henvises derfor til at søge lægelig hjælp ved en tilbagevenden til Schweiz, såfremt hans psykiske problemer skulle genopstå. Det forhold, at klageren har en bror, der har opholdstilladelse i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse først og fremmest lagt vægt på, at relationen ikke er omfattet af familiebegrebet i forordningens artikel 2, litra g. Flygtningenævnet vurderer desuden i lighed med Udlændingestyrelsen ikke, at den mentale støtte, som klageren kan få af [sit] herboende [familiemedlem], hvis klagerens asylsag behandles i Danmark, har en sådan helt særlig humanitær karakter, at det kan begrunde, at klagerens asylansøgning bør behandles i Danmark, selvom klageren har modtaget endelig afgørelse på sin asylansøgning i Schweiz. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at klageren har [et familiemedlem] i Schweiz, og at det fremgår af førnævnte AIDA-landerapport, s. 138, at personer med F-opholdstilladelse i Schweiz kan ansøge om at flytte til en anden kanton. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for personer med F-opholdstilladelse i Schweiz er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Schweiz, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. ” Dub-Schw/2022/3/EEB
