dub-oestr20228

Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var i besiddelse af et visum til Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren havde en konflikt med sin tidligere forlovede i Østrig, og at han havde truet klageren. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste endvidere til, at klageren i Danmark havde sin tvillingebror. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren var i besiddelse af et gyldigt visum til Østrig, da hun indgav ansøgning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i foråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren ikke er vant til at være alene, og at hun i Danmark har sin bror samt onkler og tanter, kan ikke føre til en ændret vurderingen i medfør af Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren er myndig. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at der ikke er oplysninger om, at der mellem klageren og hendes bror skulle være et afhængighedsforhold, som er omfattet af Dublinforordningens artikel 16. Det af klageren oplyste om, at hun i Østrig har en konflikt med sin ægtefælle, der blandt andet har truet med at slå klageren ihjel, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren kan henvises til at rette henvendelse til de østrigske myndigheder, som antages at have evnen og viljen til at yde den nødvendige hjælp og beskyttelse. Flygtningenævnet finder således ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Østr/2022/8