Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Frankrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til indkvarteringsforholdene i Frankrig og at klageren ville få problemer med at få den nødvendige lægehjælp i Frankrig. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Frankrig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig [i sommeren] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han i Frankrig havde problemer med nogle asylansøgere fra [klagerens hjemland] kan ikke føre til en ændret vurdering. Klageren må således henvises til at søge de franske myndigheders beskyttelse, da de må antages at have evnen og viljen til at yde klageren den nødvendige hjælp og beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af klagerens oplysnings- og motivsamtale [fra sommeren] 2022, at klageren er refereret for at have oplyst, at han indgav en anmeldelse til det franske politi vedrørende forholdet. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at adgangen til lægehjælp ikke kan garanteres, henviser Flygtningenævnet til, at det fremgår af AIDA, Country Report: France 2021 Update, af 8. april 2022, side 115, at afviste asylansøgere har adgang til sundhedsprogrammet PUMA i en periode på seks måneder, og at State Medical Aid (AME) herefter giver mulighed for adgang til gratis behandling på hospitaler og hos læger. Flygtningenævnet bemærker videre, at det fremgår af klagerens oplysnings- og motivsamtale [fra sommeren] 2022, at klageren er refereret for at have oplyst, at han har været hos en speciallæge i Frankrig, og at han i Frankrig modtog behandling i form af beroligende medicin. Flygtningenævnet bemærker endelig, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de franske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, hvis klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Det forhold, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der er mangel på indkvarteringsmuligheder kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren under sit tidligere ophold i Frankrig har haft adgang til indkvarteringsmuligheder. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Frankrig er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Frankrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet har herved lagt på, at Frankrig har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Frankrig ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Fran/2022/5/imbs
