afgh202263

Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Af-ghanistan. Indrejst i 2008.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og oprindeligt shiamuslim fra [provinsby] provinsen, hvor han er født og har opholdt sig, til at han var [8-10] år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hans far i [årstal], da ansøgeren var [6-8] år, blev dræbt af pashtu-nere/Taliban i forbindelse med en tvist om overtagelse af sin farfars jord. Ansøgeren frygter der-for ved en tilbagevenden til lokalsamfundet i Afghanistan, at der vil ske det samme med ham. An-søgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendom og dermed er frafaldet i forhold til islam og Talibans fortolkning af Sharia. Ansøgeren har yderligere som asyl-motiv henvist til, at han frygter forfølgelse fra Taliban og den afghanske befolkning, idet han er blevet ”vestliggjort” efter [14-16] års ophold i Danmark. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han risikerer forfølgelse i Afghanistan, fordi han er etnisk hazara. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv om, at ansøgerens far blev slået ihjel i forbindelse med en jordkonflikt med pashtunere, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2010, at det ikke kan medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse. Den omstændighed, at ansøgeren nu er blevet voksen, og at Taliban har magten i Af-ghanistan, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger herved særligt vægt på, at der nu er forløbet 20-25 år siden ansøgerens fars jordkonflikt med pashtunere, der i øvrigt fandt sted, mens ansøgeren var et lille barn. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at der ikke i baggrundsoplysningerne er oplysninger om, at Taliban har interesseret sig for eller vil interessere sig for personer som ansøgeren, hvis far for mange år siden har haft en konflikt med pashtunere. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og fremtræden for nævnet, at ansøgerens konversion til kristendommen ikke kan anses for reel. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens overvejelser i forbindelse med konversionen fremstår som ureflekterede og overfladiske, ligesom ansøgeren alene har et meget begrænset kendskab til kri-stendommen, herunder bibelens opbygning, bibeltekster og kristendommens højtider. Flygtninge-nævnet har ved vurderingen heraf taget hensyn til ansøgerens begrænset boglige kundskaber. Den omstændighed, at ansøgeren er døbt og har deltaget i gudstjenester mv. kan på den baggrund ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder på grundlag af baggrundsoplysningerne, at en person med ansøgerens profil, der har været bosat i Afghanistan frem til sit [8-10] år, derefter i henholdsvis Pakistan og Iran frem til sit [15-17] år, som er gift med en i Pakistan/Iran bosiddende afghansk kvinde, og som taler dari, ikke vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, s. 85 f. Flygtningenævnet finder, at det efter bag-grundsoplysningerne må lægges til grund, at forholdene er vanskelige i Afghanistan for etniske hazaraer, men at der ikke er tale om systematiske overgreb eller forfølgelse fra Taleban-regimets side. Der er således ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl alene med henvisning til, at han er etnisk hazara. Flygtningenævnet finder endelig, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at de generelle forhold i Afghanistan ikke kan anses at være af en sådan karakter, at an-søgeren vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det forhold, at ansøgeren er en yngre mand uden netværk kan ikke føre til en anden vurdering heraf. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at dette forhold i sig selv i alt væsentligt må anses for socioøko-nomiske forhold, der ikke kan medføre asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at ansø-geren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet fin-der endelig, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet prøvelse i Udlændingestyrel-sen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Afgh/2022/63/SCH