Nævnet meddelte i oktober 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra [landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den [dato i efteråret] 2014 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i foråret] 2014, hvorved ansøgeren var meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Under asylsagens behandling henviste ansøgeren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, idet Taliban efterstræber hendes søn, som har fået asyl i Danmark. Ansøgeren henviste endvidere til, at hun frygter sin svoger [A] på grund af en jordkonflikt imellem dem. Flygtningenævnet lagde ved afgørelsen i det væsentlige ansøgerens forklaring om en jordkonflikt med [A] til grund, men fandt det ikke dermed sandsynliggjort, at ansøgeren som følge heraf ved tilbagevenden fortsat risikerer overgreb, idet konflikten ikke længere kunne anses for aktuel. Flygtningenævnet fandt under henvisning navnlig til divergenser i ansøgerens forklaring om en konflikt med Taliban, at denne forklaring ikke kunne lægges til grund. Under genoptagelsessagen har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban på grund af dels den jordkonflikt, der kostede hendes mand og senere også hendes datter livet og tvang hendes søn på flugt, dels Talibans aktuelle fremfærd og fremgangsmåde, især over for kvinder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv fortsat henvist til, at hun efter sin søns flugt fra Afghanistan var forfulgt af Taliban i sønnens fravær. Modsætningsforholdet til [A]’s familie består fortsat, og tilmed har to af hans sønner nu indflydelsesrige administrative og militære stillinger i Taliban. Hun er uden mandlige slægtninge i Afghanistan, hvorfor hun ved en tilbagevenden vil være uden netværk og dermed befinde sig i en både umulig og farlig situation. Dette forstærkes yderligere af ansøgerens dårlige helbredsmæssige forhold, herunder at hun er [diagnose] og modtager medicinsk behandling herfor. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med Taliban til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren fortsat har forklaret vagt og upræcist herom, og at hun ikke har sandsynliggjort et sådan modsætningsforhold. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøgeren, der nu er [60-70] år og fremstår med ikke ubetydelig helbredsmæssig svækkelse, ved tilbagevenden til Afghanistan må anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk. Nævnet finder således ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at nu også hendes bror [B] er død, og at hun ikke har andre mandlige slægtninge i Afghanistan. På den baggrund og efter oplysningerne om den aktuelle situation i Afghanistan, herunder de foreliggende oplysninger om enlige kvinders retsstilling i Afghanistan, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2022/61/rila
