Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunni-muslim og født i [landsbyen A], Syrien. Klageren flyttede til Damaskus som [12-15]-årig, hvor han har boet fra 1980 og frem til kort før sin udrejse i 2015. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive forfulgt af det syriske regime og Shabiha. Klageren henviste videre til, at Shabiha ville tvangsrekruttere ham til at kæmpe for det syriske regime. Klageren blev truet på livet og fik at vide, at hvis han ikke tilsluttede sig, ville han blive betragtet som en forræder og blive henrettet. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt, idet hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har videre henvist til de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Damaskus. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren, der er født i [landsbyen A], som [12-15]-årig tog til Damaskus for at arbejde. Han boede i 15 år hos sin fætter i Damaskus i [by] og fik derefter egen bolig i [by] i Damaskus, hvor ægtefællen senere flyttede ind, og hvor de boede med deres seks fælles børn frem til kort før klagerens udrejse, hvor klageren flyttede til [landsbyen A] sammen med sin kone og børnene og boede på klagerens forældres bopæl. Klageren har oplyst at fire af børnene gik i skole i Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Dette understøttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport ”Country Guidance Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf fremgår blandt andet: ”Looking at indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, blandt andet: ” Since 2018 when the GoS Retook control of all areas in Damascus and rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two govenorates, …”. Flygtningenævnet er opmærksomt på rapporten fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er således præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel begrundet tvivl komme en klager til gode. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia og afgørelsen af 29. marts 2022 i sagen A.J. and Others vs. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle del af Syrien vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal inddrages som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landet økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Klageren kom til Danmark [i efteråret] 2015, da han var [over 40] år gammel. Klageren har gået på sprogskole. Klageren kan ikke tale, læse eller skrive dansk. Klageren har ikke taget uddannelse eller arbejdet i Danmark. Han har ikke haft fritidsinteresser eller været medlem af foreninger i Danmark. Han har oplyst at tre af hans sønner bor i henholdsvis Tyskland og Østrig. Han har oplyst, at de tre andre sønner og hans ægtefælle er udrejst af Danmark. De andre sønner, der har boet i Danmark, er udrejst af Danmark. Klageren har boet i Syrien indtil udrejsen, da han var [over 40] år, og har således levet størstedelen af sit liv i Syrien. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at håndhævelsen af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter EMRK artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder står i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse, overfor intensiteten af det indgreb en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens rets til privat- og familieliv. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2 er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i art foretage indgrebet overfor intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Det fremgår af sagen, at klageren blandt andet lider af [helbredsproblemer] og er blevet [operation]. Det er Flygtningenævnets vurdering, at der ikke er tale om sådanne helbredsmæssige problemer, at det vil være en krænkelse af EMRK artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK artikel 8. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel, hvorfor klagerens opholdstilladelse skal inddrages. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse på grund af klagerens individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grund af klagerens individuelle forhold. Klageren har anført, at han er forfulgt af det syriske regime og Shabiha. Klageren har oplyst, at Shabiha ville tvangsrekruttere ham til at kæmpe for det syriske regime. Flygtningenævnet kan som Flygtningenævnet i afgørelsen af [i efteråret] 2016 i det væsentlige lægge klagerens forklaring herom til grund, men finder at hvervningen er sket som led i den generelle hvervning. For så vidt angår klagerens seks sønner lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerens myndige sønner udrejste af Syrien før, at de kom i den militærpligtige alder, og at de har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af rapport fra EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport Treatment upon return fra maj 2022 blandt andet følgende: “The source added that family members of draft evaders and deserters do not face problems with the authorities anymore. Previously, the authorities harassed such families, but now the authorities may contact them once or twice and ask about the evading or deserting family member and his whereabouts, but nothing more will happen. One should also bear in mind that there are too many draft evaders and deserters for the authorities to be able to spend time and resources on such cases.” Flygtningenævnet lægger vægt på disse baggrundsoplysninger og bemærker under alle omstændigheder, at der ikke af sagen fremgår oplysninger, som kan begrunde, at klagerens sønner kan betragtes som særligt profilerede hos de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2022/79/MMAD
