syri202258

Nævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i vinteren 13/14] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien samt at blive udsat for overgreb af sin familie. Til støtte herfor oplyste klageren, at hun har indgået ægteskab uden familiens samtykke, og at klagerens ægtefælle ikke tilhører den samme klan som klageren. Klageren henviste endvidere til de borgerkrigslignende tilstande i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Rif Damaskus. Forbedringen må antages ikke at være af en helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Rif Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har klageren som asylmotiv fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har derudover oplyst, at hendes ægtefælle og to børn er danske statsborgere, og at det på den baggrund ikke vil være rimeligt at henvise dem til at tage ophold i Syrien sammen med klageren. Klageren har slutteligt henvist til, at klagerens ægtefælle risikerer at blive indkaldt til militæret, såfremt han indrejser i Syrien. [I efteråret] 2021 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021. Der blev ikke fastsat en udrejsefrist, idet klageren havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, og Udlændingestyrelsen havde for nævnet oplyst, at klageren havde lovligt ophold i Danmark under sagens behandling. [I vinteren 21/22] besluttede Flygtningenævnet af egen drift at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde med henblik på nærmere at vurdere om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være i overensstemmelse med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet kan med hensyn til klagerens asylmotiv henholde sig til nævnets afgørelse af [efteråret] 2021. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klageens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste som 21-årig i Danmark [i efteråret] 2011 på et besøgsvisum, som var gældende frem til [vinteren 11/12]. Hun søgte [i efteråret] 2012 om asyl. [I sommeren] 2013 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag på asyl, men [i vinteren 13/14] meddelte nævnet, efter at have genoptaget behandlingen af sagen, klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til de generelle forhold i Syrien. Klageren har således haft lovligt ophold i Danmark i over 10 år. Klagerens ægtefælle, som hun blev gift med i Damaskus i 2010 før klagerens indrejse i Danmark, er dansk statsborger. Klageren har sammen med sin ægtefælle to børn, der er født i henholdsvis [2013-2016] og [2016-2019], som også er danske statsborgere. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og til hendes familieforhold vil en afgørelse om at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse udgøre et indgreb i hendes ret til respekt for familieliv og privatliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privat- og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse varetager et legitimt hensyn som angivet i EMRK artikel 8, stk. 2, idet det varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil indebære i klagerens ret til respekt for privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at varigheden af klagerens ophold i Danmark og oplysningerne og hendes aktiviteter i Danmark, herunder hendes tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke har et sådant omfang, at hun derved har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, hvorefter en nægtelse af at forlænge hendes opholdstilladelse vil udgøre et uproportionalt indgreb i hendes ret til privatliv og familieliv. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at klageren først kom til Danmark som 21-årig og således har levet størstedelen af sit liv i Syrien, hvor hun har gået i skole, og hvor hendes forældre og en søster fortsat bor. Heroverfor er varigheden af klagerens ophold indgået ligesom det er indgået, at hun har bestået Dansk Prøve 3 og afsluttet 9. klasse. Spørgsmålet er herefter, om en nægtelse af at forlænge opholdstilladelsen skal undlades af hensyn til klagerens ægtefælle og to børn (familiens enhed). En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse – med den konsekvens, at hun vil skulle udrejse af Danmark til Syrien – vil således indebære et indgreb i klagerens ægtefælle og børns familieliv med klageren, jf. EMRK artikel 8. Der skal ved afgørelsen heraf, på samme måde som ovenfor anført, foretages proportionalitetsafvejning, hvor hensynet til familiens enhed og hensynet til barnets tarv skal afvejes over for den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Klagerens børn er som nævnt født i Danmark og er danske statsborgere og har – uanset at klageren ikke havde en tidsubegrænset opholdstilladelse – haft en berettiget forventning om at kunne blive i Danmark. Begge børn taler dansk, har danske venner og har aldrig været i Syrien. Det ældste barn, der snart fylder [8-11] år, har gået i dansk institution og skole og har herigennem opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Det mindste barn går i dansk institution. Klagerens ægtefælle er som nævnt også dansk statsborger og har boet i Danmark i det meste af sit liv. Selvom han også som oprindelig statsløs plaæstinenser fra Syrien har en vis tilknytning til Syrien kan det ikke forventes, at han under de givne omstændigheder tager ophold der med sine børn. En nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil derfor efter nævnets opfattelse i realiteten indebære en adskillelse af familien. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning, at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter EMRK artikel 8 om familiens enhed, hvis klagerens opholdstilladelse ikke forlænges. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 18. juni 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”Løbenummer: Syri/2022/58/MLVT.