Nævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Latakia, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015 med [sit barn], som på daværende tidspunkt var mindreårig, og at de [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hun har været offentligt ansat i Syrien, og at hun har forladt sin stilling. Klageren har fremlagt dokumenter vedrørende klagerens offentlige ansættelse. Flygtningenævnet har foranstaltet dokumenterne oversat til dansk. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har arbejdet som offentligt ansat [stillingsbetegnelse] i Syrien for [arbejdsplads]. Nævnet lægger endvidere til grund, at klageren har forladt denne stilling og er udrejst illegalt af Syrien efter at have søgt om sikkerhedsgodkendelse til udrejse, hvilket hun ikke modtog svar på forud for udrejsen. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2021/2022] ændret klagerens søns opholdsgrundlag, således at han nu er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Baggrunden herfor er, at han er blevet 18 år og frygter at skulle aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker. Klagerens ægtefælles sag er endvidere genoptaget [i foråret] 2022 til behandling på et nyt mundtligt nævn. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og under hensyn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det nævnets opfattelse, at det må lægges til grund, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at Udenrigsministeriets høringsnotat af 9. december 2021 alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt, og at notatet ikke i øvrigt er støttet af andre baggrundsoplysninger, herunder hvordan amnestireglerne er implementeret i praksis. Flygtningenævnet er ligeledes opmærksomt på, at der tillige er et notat fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, hvoraf det fremgår, at myndighederne fortsat retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling efter amnestireglerne er udstedt. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der efter baggrundsoplysningerne hersker vilkårlighed i behandlingen af borgerne i Syrien. I forhold til bedømmelsen af, om klageren kan forventes at opnå amnesti for at have forladt en offentlig stilling må det også tages i betragtning, at klageren er udrejst af landet illegalt, at hun forud for sin udrejse blev opsøgt af sikkerhedstjenesten i forbindelse med spørgsmål om sin mands udrejse og at klagerens søn nu er i den militærpligtige alder, og at han ikke ønsker at vende tilbage til Syrien for at aftjene sin værnepligt. Disse kumulative forhold vil alt andet lige indebære en øget risiko for, at amnestireglen ikke vil blive efterlevet i praksis af de syriske myndigheder over for klageren. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at være efterstræbt af de syriske myndigheder, hvorfor hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/52/anfi
