Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 7 måneder for overtrædelse af [personfarlig kriminalitet og økonomisk kriminalitet] og [bestemmelser i lov om euforiserende stoffer, jf. [bestemmelser i bekendtgørelse om euforiserende stoffer] Klageren blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Højesteret stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen blev forhøjet til 8 måneder.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk [etnicitet] og sunni-muslim fra landsbyen [A] i [by], Rif-Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i en række demonstrationer mod det syriske styre inden hans udrejse. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste eller blive straffet, idet han har uddraget sig militærtjeneste. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i Syrien, idet klagerens families navn er på en liste over eftersøgte i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans onkel i 2016 blev slået ihjel af en snigskytte, og at myndighederne har forsøgt at opsøge klagerens far og klagerens onkler. Flygtningenævnet tiltræder, at det ikke kan afvises, at klageren som syrisk statsborger i den militærpligtige alder ved en tilbagevenden til Syrien vil befinde sig i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, idet klageren har unddraget sig militærtjeneste ved at udrejse af Syrien, inden klageren skulle aftjene sin militærtjeneste. Flygtningenævnet tiltræder på den baggrund også, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Ved Højesterets dom af [sommeren] 2020 blev klager straffet med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af [personfarlig kriminalitet og økonomisk kriminalitet] og overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Han blev ved dommen også udvist med et indrejseforbud i 6 år. Af dommen fremgår, at klager navnlig er fundet skyldig i grov vold og afpresning […]. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klager er dømt for, må anses som særlig farlig. Den kan, som anført af Højesteret i dommen, ikke anses for en spontan, affektpræget reaktion på f.eks. tidligere uoverensstemmelser, men har derimod karakter af planlagt kriminalitet begået af flere gerningsmænd i forening. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder karakteren og grovheden af den forbrydelse, som klager er dømt for at have begået, at klageren må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Klager, der er født og opvokset i Syrien, fik opholdstilladelse i Danmark [i vinteren 14/15]. Han har en dansk kæreste, som han i [foråret] 2019 fik tvillinger med. Børnene blev født for tidligt, og klager har sammen med sin kæreste i en periode været indlagt på hospital med børnene. Klager har herudover også deltaget i plejen og pasningen af børnene. Dette hensyn til klager og klagers familie skal holdes op mod den kriminalitet, som klager er dømt for. Efter en samlet vurdering heraf og af oplysningerne om klager i øvrigt finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/51/MMAD
