Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af for-længelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehand-let med Syri/2022/168/anjv og Syri/2022/169/anjv. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Klageren er født og opvokset i Damaskus, og da han var omkring 21 år flyttede han til [området A], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk ak-tiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sit og sin families liv på grund af de generelle forhold. Kla-geren og familien var nødt til at flygte på grund af krigen, og klagerens bopæl blev ramt af raket-ter og ødelagt. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2022 truffet afgørelse om at nægte at for-længe klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændinge-styrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han fryg-ter for sit liv, og at han frygter de generelle forhold i Syrien. Klageren har endvidere henvist til, at han oplevede at blive opsøgt af myndighederne og oprørerne mange gange i 2012 ligesom andre butiksejere, idet de ville have klageren til at videregive oplysninger og truede ham. Klageren har endvidere henvist til, at han en dag blev tilbageholdt af sikkerhedstjenesten fra morgen til efter-middag, og at han er blevet tilbageholdt to yderligere gange. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter regimet, fordi han er udrejst af landet og vil blive anset som en modstander af regimet. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen, da det fremgår af sagen, at oplys-nings- og motivsamtalen [i efteråret] 2014 er oversat og godkendt af klageren, og da det ikke er dokumenteret, at der er sket fejl ved Udlændingestyrelsens behandling af sagen, som kan medføre hjemvisning af sagen. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrel-sens afgørelse [fra sommeren] 2022, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at for-længe klagerens opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens tidligere § 7, stk. 2, som føl-ge af de generelle forhold i området. Flygtningenævnet vurderer, at klagerens opholdstilladelse ikke kan forlænges efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7 stk. 2, på grund af individuelle forhold. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om tilbagehol-delser hos sikkerhedstjenesten. Klageren har ikke forklaret herom i oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2014, som er oversat og godkendt af klageren. I samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021, som er oversat og godkendt af klageren, har han forklaret, at han blev opsøgt af regimet, der bad ham give besked til dem [omkring oplysninger, som klageren blev bekendt med gennem sit firma]. Han har endvidere forklaret, at han også blev opsøgt af oprørere, der bad ham give besked, hvis han så nogle civile militærfolk i området. Han har ved samme samtale forklaret, at han ikke direkte har haft konflikter med myndighederne eller oprørerne. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han var indkaldt til møde hos sikkerhedstjenesten, og at han blev tilba-geholdt fra morgen til eftermiddag, og at han har været tilbageholdt to yderligere gange af sikker-hedstjenesten. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om denne konflikt med de syriske myndigheder til grund, da klageren har forklaret udbyggende herom, og da han ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb af denne grund. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at klageren ikke har sand-synliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, fordi han har været udrejst i en årrække, jf. baggrundsoplysningerne anført i Udlændin-gestyrelsens notat ”Syria Consequences of illegal exit, consequences of leaving of cilvil servant position without notice and the situation of kurds in Denmark”, rapporten European Office, ”Sy-ria, Targeting of individuals” fra marts 2020 Udlændingestyrelsens landerapport , ”Syria, Securi-ty Clearance and Status Settlement for returnees” fra december 2020 og rapporten fra European Asylum Support Office, ”Syria, Internally displaced persons, returnees and Internal mobility” fra april 2020. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, fordi han angiveligt er udrejst illegalt af Syrien, jf. de overfor anførte baggrundsoplysninger. Flygtninge-nævnet har herudover lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbageven-den til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb på grund af deltagelse i demon-strationer i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende her-om. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har oplyst noget herom ved oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2014, og at klageren ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 har oplyst, at hverken han eller hans familiemedlemmer har været politisk aktive eller deltaget i demonstrationer hverken i Syrien eller andre steder. For Flygtningenævnet har kla-geren forklaret, at han har deltaget i demonstrationer mod regimet i Syrien, da han var i Syrien. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb på grund af deltagel-se i en demonstration mod Danmark mod de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hans deltagelse i demonstrationen mod de syriske myndigheder har ført til, at klageren er profileret i forhold til de syriske myndigheder. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren frygter repressalier fra de syriske myndigheder, som følge af, at klagerens søn har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder rapport fra EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, hvor-efter familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke af sagen fremgår oplysninger, som kan begrunde, at klagerens søn kan betragtes som særligt profileret hos de syriske myndigheder. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlæn-gelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. arti-kel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2014 [hvor han var i 40’erne] og har således opholdt sig her i landet i 8 år, og han har levet sit liv i Syrien indtil udrejsen til [landet B] i 2012. Klageren har i Danmark sin ægtefælle, der har fået familiesammenføring, og to myndige døtre, der ved Flygtningenævnets afgørelse af d.d. ikke har fået forlænget deres opholdstilladelse, og en myndig søn, der ifølge Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2022 er omfattet af udlændingelo-vens § 7, stk. 1, men som er udelukket […]. Ingen af børnene er hjemmeboende, og der er ikke oplyst om et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og hans voksne børn i Danmark. Kla-geren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han taler, læser og skriver dansk. Ved mødet i Flygt-ningenævnet talte han på intet tidspunkt dansk og anvendte tolk. Han har bestået danskprøve 2 – modul 5. Han har bestået et kursus [vedrørende integration], og har gennemført et kursus i digita-lisering. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode, findes en afgørelse om at nægte at forlænge hans opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv, skal Flygtninge-nævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd, hvilket der ikke er oplyst om. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klagerens forhold til sine børn i Danmark ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. For så vidt angår klagerens ægtefælle, finder Flygtningenævnet, at det ikke må antages at udgøre en krænkelse af klagerens ret til familieliv, at hans opholdstilladelse nægtes forlænget, selvom han har en ægtefælle i Danmark. Flygtningenæv-net har ved vurderingen lagt vægt på, at det blandt andet følger af den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols dom af 2. oktober 2014, Jeunesse v. the Netherlands, præmis 107, at artikel 8 ikke medfører en forpligtelse for staten til at respektere et pars valg af land, hvor de ønsker at ud-leve deres familieliv. Flygtningenævnet finder, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af kla-gerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hans ret til respekt for privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (pro-portionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladel-se har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtel-sen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets øko-nomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i ud-lændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legiti-me formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvej-ning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark og klagerens øvrige ovenfor anførte forhold. På den baggrund findes en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke at virke særligt indgribende i klagerens privatliv. Med hensyn til klagerens helbredsmæssige forhold, herunder at han blandt andet lider af [fysiske og psykiske helbredsproblemer], finder Flygtningenævnet, at der ikke er tale om sådanne hel-bredsmæssige problemer, at det vil medfør en krænkelse af EMRK artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Der henvises herunder til det af Udlændingestyrelsen anførte og de anførte baggrundsoplysninger, Udlændingestyrelsens landerapport, ”Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damaskus and Rural Damascus”, udgivet i oktober 2020 og EASO Rapporten, ”Syria Socio economic situation: Damascus City”, udgivet i april 2021. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændinge-lovens § 7, stk. 1 eller 2. Endvidere bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan be-grunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det af advokaten i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2022/167/anjv
