soma202239

Nævnet meddelte i oktober 2022 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt to børn fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2022/40. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren [A] er somalisk statsborger, tilhørende hovedklanen […], subklanen […] og sunnimuslim af trosretning fra [by], [by], Mogadishu. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne [barn A] og [barn B] er begge etniske somali og muslimer af trosretning samt født i Danmark i henholdsvis [2016-2018] og [2017-2019]. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren [A] har som selvstændigt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter konsekvenser som følge af sit klantilhørsforhold. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans familie tilhører en laverestående klan, som andre klaner ser ned på. Ansøgerens ægtefælle stammer fra en højtstående klan, og det er ikke velset, at mindre klaner gifter sig med større klaner. Ansøgerens ægtefælles [familiemedlem] var imod ægteskabet mellem ansøgeren og ægtefællen, hvorfor han truede ansøgeren og dennes familie på livet. Ægtefællens [familiemedlem] fremsatte truslerne telefonisk. Truslerne startede omkring [2008-2010], da ansøgeren opholdt sig i [andet tredjeland]. Truslerne var årsagen til, at ansøgerens familie forlod Mogadishu og flyttede til en anden by. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Somalia at blive slået ihjel af ægtefællens [familiemedlem]. [Ansøgeren A] har som asylmotiv på vegne af ansøgerne [barn A] og [barn B] henvist til, han ved en tilbagevenden til Somalia frygter konsekvenser som følge af det selvstændige asylmotiv omhandlende klankonflikten med børnenes mors [familiemedlem]. Han har til støtte herfor oplyst, at han frygter, at børnene bliver slået ihjel som følge heraf, idet der er ingen, der kan beskytte dem. [Ansøgeren A] har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter omskæring af børnene. Han har til støtte herfor oplyst, at det er kulturen og traditionen i Somalia, at pigebørn omskæres. Han har hertil videre oplyst, at han er imod omskæring, men at det vil være svært at modsætte sig omskæring af børnene, idet det kan være problematisk at modsætte sig kulturen i Somalia. [Klageren B] har som asylmotiv på vegne af ansøgerne [barn A] og [barn B] ligeledes henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter omskæring af børnene. [Klageren B] har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem] vil have pigerne omskåret, og at han har opbakning hertil fra klanen. [Klageren B] frygter, at børnene vil blive udsat for mobning og stigmatisering fra lokalsamfundet og derfor ikke vil kunne modstå presset til at lade sig omskære. [Klageren B] har som asylmotiv på vegne af børnene videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter konsekvenser som følge af børnenes fars klantilhørsforhold. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin ægtefælles [familiemedlem] i anledning af sit ægteskab i 2005 med [klageren B], der kommer fra en højerestående klan, men finder ikke, at denne konflikt har en intensitet eller karakter, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Kvindelig omskæring er en særdeles udbredt praksis i Somalia, og det lægges til grund, at ansøgerens døtre ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive udsat for omskæring i strid med EMRK artikel 3. Efter de foreliggende oplysninger om familiens baggrund og klanforhold samt ansøgerens fremtræden for nævnet, finder nævnet ikke, at ansøgeren – sammen med sin ægtefælle der ligesom ansøgeren er modstander af omskæring - vil være i stand til at modstå et pres fra omgivelserne om at lade døtrene omskære, jf. herved tillige det anførte i Udlændingestyrelsens rapport Somalia, Female Genital Mutilation (FGM), februar 2021, om udbredelsen af kvindelig omskæring og familiens muligheder for at modstå pres fra omverdenen. Der ses ikke at være et internt flugtalternativ i Somalia. Under disse omstændigheder ændrer Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, således at ansøgerens døtre, der er født i henholdsvis [2016-2018] og [2017-2019] – og i konsekvens heraf tillige ansøgeren – meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2022/39/anfi