Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2003.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tjetjener og muslim fra [bynavn], Tjetjenien, Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hun har hjulpet tjetjenske oprørere. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i foråret] 2004 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygtede de russiske myndigheder, idet hun havde hjulpet tjetjenske oprørere. Udlændingestyrelsen har den [dato i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter de russiske myndigheder, fordi hun har hjulpet tjetjenske oprørere. Hun har derudover henvist til, at hun nu også frygter de russiske myndigheder, fordi hun er flygtet fra landet og har givet oplysninger til de danske myndigheder. Endelig har hun henvist til, at hun frygter sin afdøde ægtefælles slægtninge, fordi hun har set en anden mand i Danmark. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på de samme grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [dato i efteråret] 2021. Flygtningenævnet har særligt lagt vægt på, at klageren uanset hendes forklaringer om sit asylmotiv har været i Rusland 4 gange, siden hun ankom til Danmark den [dato i sommeren] 2003, hvoraf de to af gangene var i Tjetjenien. Klageren anvendte sit eget pas ved rejserne uden at opleve problemer. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, herunder at blive efterstræbt af sin afdøde ægtefælles slægtninge. Der er herefter ikke længere grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter § 11, stk. 2, 2. pkt. Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse meddelt til flygtninge er imidlertid undergivet den begrænsning, at nægtelse af forlængelse ikke vil kunne finde sted, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal derfor vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark den [dato i sommeren] 2003 og har således opholdt sig her i landet i knap 19 år. Klageren har to myndige sønner, [A] og [B], som er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Sønnerne er ikke hjemmeboende og har stiftet selvstændig familie. [A] har to døtre på [0-3] og [4-7] år. Hun taler i telefon med [B] nogle gange om ugen. [A] kommer hjem til hende flere gange om ugen for at hjælpe hende med daglige gøremål. Herudover har klageren en kusine, der ligeledes hjælper hende flere gange om ugen med daglige gøremål. Klageren er førtidspensionist og har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark udover nogle kortvarige praktikophold. Hun taler godt dansk. Hun er ikke medlem af foreninger eller lignende. Hun lider af [psykisk lidelse] og [psykisk lidelse]. Hun blev i januar opereret for [en fysisk sygdom] og er tidligere opereret for [en fysisk lidelse]. Hun skal fortsat gå til kontrol i 5 år vedrørende operationen [for den fysiske sygdom] og forventer at skulle opereres for [den fysiske lidelse] igen. Hun er født og opvokset i Tjetjenien, hvor hun boede indtil sin udrejse den [dato i foråret] 2003 som voksen. Hun har sin mor og to halvsøstre samt en halvbror i Tjetjenien og har ugentligt telefonisk kontakt til dem, ligesom hun har set dem under sit ophold i Tjetjenien. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hendes forhold i denne periode, findes en afgørelse om at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hendes ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Flygtningenævnet er opmærksom på, at [A] ugentligt hjælper klager med daglige gøremål, men dette kan i sig selv ikke medføre, at klagerens forhold til sønnerne [A] og [B] udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privat- og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privat- og familieliv. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 174 af 27. februar 2019, at for en udlænding der kommer til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i hvert fald de første 15 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at nægtelse af forlængelse skal undlades, hvis udlændingen ikke har andre tilknytningsmomenter i form af f.eks. uddannelse eller beskæftigelse. Flygtningenævnet bemærker, at et lovligt ophold som klagers på knap 19 år ofte vil tale for, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til opholdslandet. Længden af klagerens ophold i Danmark skal i den proportionalitetsafvejning, der skal foretages, ses i forhold til de hensyn, en nægtelse af at forlænge hendes opholdstilladelse skal varetage (opretholdelse af en effektiv immigrationskontrol), ligesom det i afvejningen må inddrages, om klageren har andre tilknytningsmomenter til Danmark i form af familie, beskæftigelse m.v. Nævnet finder efter en samlet vurdering, hvor der navnlig er lagt vægt på længden af klagerens lovlige ophold i Danmark, hendes fine danskkundskaber, hendes helbredsmæssige forhold, og at hun i Danmark har to børn, at en nægtelse af at forlænge hendes opholdstilladelse, vil udgøre et uproportionalt indgreb i hendes ret til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i efteråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Rusl/2022/9/DH
