Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig klager. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er […] født i Danmark [i] 1999. [I 1999] blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som omfattet af sine forældres afgørelse. [I 2003] blev klageren meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i] 2004 udrejste til [sit hjemland]. Klageren udrejste sammen med sin far og bror. [I foråret] 2019 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 4, jf. § 17 a, stk. 1. Klageren udrejste i […] 2004 af Danmark til [sit hjemland] som 5-årig sammen med sin far, der da havde del i forældremyndigheden over klageren, og en [ældre] storebror. Klagerens mor samtykkede efter det oplyste ikke i, at klageren udrejste af Danmark. Klagerens mor fik senere ved dom afsagt i Danmark forældremyndigheden alene over klageren, mens klagerens far fik forældremyndigheden alene over storebroren. Klagerens mor anlagde efter det oplyste i 2005 en sag i [hjemlandet] om forældremyndigheden over klageren, men retssagen blev aldrig gennemført, angiveligt [på grund af omstændigheder, der ikke relaterede sig til den konkrete sag]. I 2016 døde klagerens far, og klagerens mor rejste til [hjemlandet], hvor hun forsøgte at få klageren med til Danmark. Klageren og klagerens mor mødte således blandt andet op på [en dansk ambassade i] 2017, men det lykkedes dem ikke da at få en tilbagerejsetilladelse til klageren, men en ansøgning herom blev taget under behandling. I […] 2017 blev der via klagerens mors advokat i Danmark indgivet en ansøgning om, at klagerens opholdstilladelse i Danmark ikke skulle anses for bortfaldet. Først i […] 2019 blev der meddelt afslag på den ansøgning om tilbagerejsetilladelse, som klageren indgav på ambassaden i […] 2017, og afgørelsen blev aldrig videreformidlet til klageren, til dennes mor eller til advokaten. [I] 2019 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse skulle anses for bortfaldet, og Udlændingestyrelsen meddelte samme dag klageren afslag på familiesammenføring. [I vinteren 2020/2021] behandlede Flygtningenævnet klagerens klage over Udlændingestyrelsens afgørelse [fra] 2019 vedrørende bortfald af opholdstilladelse, men sagen blev under nævnsmødet, og efter at klagerens mor havde afgivet forklaring, udsat på, at klageren skulle indrejse i Danmark og afgive forklaring for Flygtningenævnet. Klageren er trods udstedt tilbagerejsetilladelse, og selv om han er i besiddelse af et gyldigt pas, ikke indrejst i Danmark. Dette beror ifølge veninder til klagerens mor dels på Covid-19 situationen og dels på, at klageren nu tilbageholdes af familien i [hjemlandet]. Klagerens advokat har ikke selv været i kontakt med klageren, heller ikke siden denne fyldte 18 år, og advokaten har heller ikke været i personlig kontakt med klagerens mor siden mødet i Flygtningenævnet i [vinteren 2020/2021]. Advokatens korrespondance er foregået med moderens to veninder, og moderen opholder sig efter det oplyste pt. i [hjemlandet]. Klageren er nu [i 20’erne], og der foreligger ikke pålidelige oplysninger om klagerens opvækst i [hjemlandet] eller om hans nuværende forhold. I hvert fald under disse omstændigheder og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren i hvert fald nu må anses for frivilligt at have taget ophold i [sit hjemland], jf. udlændingelovens § 17, stk. 4, jf. stk. 1, og der foreligger heller ikke omstændigheder som omhandlet i udlændingelovens § 17, stk. 2 eller 3, eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der gør, at der er grundlag for ikke at anse klagerens opholdstilladelse for bortfaldet. Det uheldige forløb, som sagsbehandlingen af navnlig klagerens oprindelige ansøgning om tilbagerejsetilladelse, der blev indgivet i […] 2017, har haft, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: land/2022/3/anjv
