Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo. Indrejst i 1996 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for overtrædelse af personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig efter udlændingelovens § 22, nr. 2, nr. 4 og nr. 6. Ved landsrettens dom af 2020 blev straffen forhøjet til 3 år og 6 måneders fængsel, og bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Kosovo. Klageren har oplyst, at han er etnisk albaner og [etnisk minoritet], og at han er sunnimuslim. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Kosovos Befrielseshær, UCK/politiet. Klageren har til støtte herfor gjort gældende, at UCK vil slå ham ihjel, da klagerens far er blevet forsøgt slået ihjel af UCK. Klageren har oplyst, at han ikke ønsker at aftjene for UCK og frygter dermed, at UCK vil forsøge at tvangsrekruttere ham. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist, at han frygter en person, som er forurettede i straffesagen, og dennes [familie]. Klageren frygter, at personens [familie] vil tage hævn over ham, fordi klageren har slået forurettede i straffesagen. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Kosovo, idet han ikke kan sproget og ikke har penge at leve for. Flygtningenævnet er af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, enig i, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til sit hjemland. Det, der er anført for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan således heller ikke føre til en anden vurdering af sagen, hvis klageren af etnicitet også er [etnisk minoritet]. For så vidt angår klagerens oplysninger om, at han i Kosovo vil være i risiko for overgreb på grund af en blodfejde, bemærker Flygtningenævnet, at klagerens oplysninger herom beror på rygter, og at det er tidsmæssigt påfaldende, at det fremlagte ”certifikat” fra [parti], er fremskaffet kort tid før, sagen skulle behandles i Flygtningenævnet. Dertil kommer, at det af certifikatet fremgår, at oplysningerne om, at klageren har været i et fysisk slagsmål og derfor efterlyses i Kosovo, dels beror på oplysninger fra klagerens egen familie og dels på oplysninger fra unavngivne personer fra partiet. Klageren har da heller ikke – selv om den pågældende forurettede også har familie i Danmark – modtaget trusler eller lignende. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at klageren i Kosovo har en asylbegrundende konflikt med familien til en forurettet i straffesagen. Sammenfattende har klageren således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kosovo vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse.” kosovo/2022/2/DIEI.
