Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er [etnicitet] og sunnimuslim fra Irbid, Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af familien til en kvinde, som han har haft et seksuelt forhold til, ligesom han af samme grund frygter at blive slået ihjel af klanen og af egen familie. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flertallet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af et forhold til en anden kvinde i Jordan skulle have en asylbegrundende konflikt med kvindens familie, klan og egen far. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har svækket sin generelle troværdighed ved først at opgive en falsk identitet. Flertallet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om en række centrale forhold vedrørende sit asylmotiv. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvem der fortalte hans far, at han havde haft et seksuelt forhold til kvinden. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvordan han blev truet af sin far, og om hvornår hans [families] hus er blevet beskudt. Dertil kommer, at ansøgeren oprindeligt har forklaret, at han ikke var på sociale medier, mens han senere har forklaret, at han har haft forskellige profiler på [socialt medie], som han dog lukkede. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, hvordan han har beholdt kontakten med en [bekendt] via [dennes] [socialt medie profil] er også utroværdig, blandt andet henset til at klageren end ikke kan huske den bekendtes efternavn. Flertallet kan derfor heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har modtaget reelle trusler [på socialt medie]. Det forhold, at ansøgeren til Flygtningenævnet har fremsendt en video, der angiveligt skulle vise, at der blev skudt ved ansøgerens families hus i Jordan, kan ikke føre til en anden vurdering. Flertallet har herved blandt andet lagt vægt på, at omstændighederne omkring optagelsen, herunder tid og sted, ikke er dokumenteret, ligesom ansøgerens forklaring om, hvordan han skulle være kommet i besiddelse af videooptagelsen via en bekendt, som oven for anført ikke er troværdig. Flertallet bemærker videre, at ansøgeren har opholdt sig i Jordan i [få år] efter, at konflikten angiveligt skulle være opstået, uden at han er blevet opsøgt, selv om klanen allerede i [sommeren] 2019 skulle have givet tilladelse til, at han blev slået ihjel. Det bemærkes herved, at kvinden fortsat havde hans telefonnummer, at kvindens klan skulle være meget magtfuld og have forbindelser overalt i Jordan, og at kvindens bror skulle [have en særlig stilling]. Sammenfattende finder flertallet det således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2022/10/DIEI.
