Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandelig klager. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Basra, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede at blive dræbt af personer med tilknytning til [milits A]. [I vinteren] 2013 meddelte Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I sommeren] 2019 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 3, og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fastholdt det asylmotiv, som han angav under den oprindelige asylsagsbehandling, hvorefter han frygter at blive dræbt af personer med tilknytning til [milits A]. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han i en periode fra [vinteren] 2003 til [sommeren] 2004 og fra begyndelsen af 2005 til [foråret] 2005 arbejdede som [stillingsbetegnelse] for en udenlandsk virksomhed, [virksomhedsnavn]. Klageren blev af denne grund i [2005-2007] kidnappet af personer fra militsen og tilbageholdt i et døgn, hvorunder han blev udsat for overgreb. Klageren modtog endvidere trusler. I forbindelse med behandlingen af forlængelsessagen har klageren desuden oplyst, at han har opholdt sig i Irak i perioden fra [foråret] 2018 til [sommeren] 2018 i forbindelse med hans brors død. Han indrejste i Bagdad og har efterfølgende opholdt sig hos flere familiemedlemmer og slægtninge i forskellige byer i Irak, herunder Najaf og Basra. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat ’skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren, mens han har haft opholdstilladelse i Danmark, har været indrejst i Irak som anført af Udlændingestyrelsen. Klageren udrejste således fra Danmark til Irak [i efteråret] 2018, hvorefter han deltog i sin brors begravelse [i efteråret] 2018, hvorfor rejsen som udgangspunkt havde et anerkendelsesværdigt formål. Klageren forblev imidlertid i Irak, indtil han udrejste til Danmark [i sommeren] 2018. I denne periode rejste han rundt i Irak i 4 byer og blev i den forbindelse standset af kontrolposter flere gange, hvor han viste legitimation, uden at det gav ham problemer. Han fik også registreret sit ægteskab ved familieretten i Maqil (Basra). Klageren har ikke givet møde for Flygtningenævnet, idet han efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2019 igen indrejste i Irak [i efteråret] 2019, hvor han opholdt sig indtil [efteråret] 2019 og derefter indrejste i Iran, hvor han efter det oplyste fortsat opholder sig. Han har derfor ikke afkræftet formodningen om, at de forhold, der begrundede opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at han ikke længere risikerer forfølgelse i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Det, som klageren har forklaret til Udlændingestyrelsen og til sin advokat ved tre Skypemøder vedrørende [milits B] fortsatte efterstræben af ham, og at han ikke mødte pågældende milits, mens han var i Irak, kan ikke føre til en anden vurdering. Herefter, og da en inddragelse af klagerens opholdstilladelse af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, ikke kan antages at virke særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, er betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse opfyldt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2019. Da [navn på klageren] opholdstilladelse er nægtet forlænget, har klageren ikke ret til at opholde sig her i landet.” Løbenummer: Irak/2022/23/SCH
