Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Belgien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Belgien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Belgien. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i sommeren] 2022 har søgt om international beskyttelse i Belgien og herefter er udrejst af Belgien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Belgien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Belgien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Belgien [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han frygter at blive udsat for vold i Belgien, fordi nogle af de samme kriminelle georgiere, som han havde problemer med i Georgien, også befinder sig i Belgien, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren må henvises til at tage kontakt til de belgiske myndigheder, herunder det belgiske politi, som må antages at have viljen og evnen til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker også, at der ikke er holdepunkter for at antage, at de belgiske myndigheder ikke overholder sine internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Belgien har tiltrådt. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrørende de generelle modtageforhold, herunder klagerens frygt for manglende indkvartering samt dom af 19. januar 2022 (Brussels Court of First Instance, Judgment nr. 2021/164/C of 19 January 2021), bemærker nævnet, at de aktuelle modtage- og indkvarteringsforhold for asylansøgere i Belgien ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtage- og indkvarteringsforholdene i Belgien, at en overførsel af klageren til Belgien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder artikel 4. Der kan herved blandt andet henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder AIDA’s, Country Report: Belgium 2021, opdateret i april 2022. Det fremgår af rapporten blandt andet, at alle asylansøgere har ret til at få adgang til indkvarteringssystemet fra det øjeblik, der indgives en asylansøgning. Det fremgår endvidere af rapporten, at det belgiske indkvarteringssystem dækker asylansøgeres basale behov, herunder adgang til sovefaciliteter, måltider og øvrige sanitære faciliteter, hvorfor det må antages, at asylansøgere har mulighed for at blive indkvarteret under passende forhold. Flygtningenævnet finder endelig, at det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte fra ECRE Weekly Bulletin af 2. september 2022 om, at 150 asylansøgere den 18. august 2022 camperede foran indgangen til asylcenteret ”Petit Chateau” i Bruxelles, og at der opstod kaos ved indgangen til asylcenteret den 23. august 2022, fordi 180 mænd stod i kø for at få adgang, og flere blev afvist, ikke kan føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at Belgien som nævnt har tiltrådt EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Belgien ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Heller ikke det af DRC Dansk Flygtningehjælp om Dublinoverførte kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Belgien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Belgien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen”. Løbenummer: dub-belg/2022/3/SCH
