Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk pashtun, tilhører [navn på klan] og er muslim fra [landsby], Kunduz, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2010 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede Taliban, idet Taliban blandt andet havde beskyldt klagerens far for at spionere for amerikanerne, forsøgt at hverve klageren som kriger samt slået klagerens far ihjel og bortført klagerens bror. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til konflikten med Taliban. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han var ansat på en skole, hvor han underviste folkeskolebørn, herunder piger, i pashto og videnskab. Dette var imod Talibans regler, hvorfor klageren modtog et trusselsbrev, hvor Taliban krævede, at klageren skulle indstille undervisningen. Klageren fortsatte dog undervisningen. Klageren blev desuden kaldt til moskeen flere gange, hvor han blev opfordret til at udføre selvmordsangreb, hvilket ville betyde, at han kom i paradis og samtidigt reddede sin familie. Klageren fik at vide, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke samarbejdede. En dag fortalte klagerens mor, at byens mullah – efter Talibans ordre – havde slået klagerens far ihjel, at klagerens bror var blevet bortført, og at broren kun ville blive løsladt, såfremt klageren meldte sig selv til mullahen. Klagerens familie ved stadig ikke, hvad der er sket med klagerens bror, men de formoder, at broren er blevet slået ihjel af Taliban. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter klageren, at han vil lide samme skæbne som sin far og bror. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter ukendte personer, som har truet ham på [socialt medie] samt en person fra Taliban, som har truet klageren på [socialt medie]. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han tidligere har været aktiv på [socialt medie] og har støttet den afghanske regering og hær. På et tidspunkt i 2021 blev klageren truet af en af ham ukendt person på [socialt medie] med et billede af en kniv. Den pågældende skrev, at han ville slå klageren ihjel, hvis klageren vendte tilbage til Afghanistan. Den pågældende kendte til klagerens kaldenavn. Klageren har også modtaget trusler fra andre personer på [socialt medie], herunder dødstrusler, da han har været live på [socialt medie] og udtrykt støtte til den afghanske regering. Klageren frygter, at disse personer vil gøre alvor af deres trusler, hvis klageren tager tilbage til Afghanistan. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter terrorister i Afghanistan. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han frygter at blive afpresset til at følge terroristernes regler, og at der i Afghanistan findes flere farlige terroristgrupper, såsom Islamisk Stat. Klageren har som asylmotiv desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at få en fatwa, der indeholder en dødsdom. Til støtte herfor har klageren oplyst, at flere afghanere har fået en sådan fatwa, når de er vendt tilbage fra Europa. Fatwaen kan indeholde alt, herunder henrettelse ved halshugning og skud med et skydevåben. Klageren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2009 og ansøgte om asyl, hvilket Udlændingestyrelsen meddelte ham [i sommeren] 2010 i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen af [sommeren] 2022 henvist til, at klageren fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, fordi Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at klageren under asylbehandlingen konsistent havde fortalt, at klageren flygtede fra Afghanistan på grund af problemer med Taliban. I sager vedrørende nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er det myndighederne, der har bevisbyrden for, at der ikke længere er grundlag for opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker, at den hengåede tid, siden klageren udrejste af Afghanistan i 2008, ikke i sig selv kan medføre, at han ikke længere har et asylmotiv i relation til hans problemer med Taliban. Det forhold, at klageren rejste til Afghanistan og var der i perioden ultimo [vinteren] 2016 til [foråret] 2017, kan heller ikke i sig selv afsvække hans motiv for fortsat asyl, idet Taliban ikke havde regeringsmagten i denne periode. Da Flygtningenævnet herefter lægger til grund, at klageren fortsat har en asylbegrundende konflikt med Taliban, og henset til Talibans magtovertagelse den 14. august 2021, meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det findes herefter ikke fornødent at tage stilling til klagerens øvrige asylmotiver. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse men nu efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2022/65/SCH
