Nævnet meddelte i februar 2022 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Nævnet har tidligere truffet afgørelse i 2017. Sagen blev efterfølgende genoptaget til fornyet behandling i nævnet. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og født i Ghor provinsen, Afghanistan. Ansøgeren og hans familie udrejste af Afghanistan til Iran i 2001, da ansøgeren var [barn]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet [har haft en særlig stilling]i Hezb-e Wahdat og blandt andet har deltaget i kampene i 1990’erne i Afshar, Afghanistan. Ansøgeren har videre oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL, idet grupperingen er til stede i Afghanistan, ligesom ansøgeren frygter, at han ikke kan klare sig selv i Afghanistan, og at han vil blive udsat for diskrimination, idet han ikke kender livet i hjemlandet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far var [havde en særlig stilling] og blandt andet deltog i kampene i 1990’erne i Afshar, som ansøgeren mener, fandt sted før han blev født. Ansøgerens forældre fik problemer, da man nogle år efter krigens ophør begyndte at lede efter dem, som havde deltaget og kæmpet under krigen, hvorfor ansøgerens familie flygtede til Iran. Ansøgeren har således boet i Iran, siden han var [barn]. Ansøgeren har i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse endvidere henvist til, at han er biseksuel, hvilket er ulovligt i Afghanistan, og at han som følge heraf frygter at blive udsat for overgreb af Taliban eller andre. Ansøgeren har i genoptagelsesanmodningen endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb af Taliban, fordi de vil betragte ham som vestliggjort på grund af hans accent, påklædning og manglende kendskab til afghansk kultur, ligesom han har henvist til, at han er ateist. Endelig har ansøgeren henvist til den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan som følge af Talibans magtovertagelse, og at han som etnisk hazara vil være i øget risiko for asylrelevante overgreb af Taliban. Flygtningenævnet lægger på baggrund af navnlig den af ansøgeren fremviste [korrespondance på socialt medie] fra perioden 2018 til 2022 mellem ansøgeren og en mandlig [profil på socialt medie], som ansøgeren også efter sin forklaring har haft en seksuelt forhold til gennem en årrække, til grund, at ansøgeren er [en LGBT+-person]. Det forhold, at ansøgeren ikke tidligere har omtalt sin biseksualitet, herunder for Flygtningenævnet i [vinteren 16/17], hvor nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse fra [efteråret] 2016, kan ikke føre til et andet resultat, når henses til, at det må lægges til grund, at ansøgeren har været i en længere proces om sin seksualitet, der navnlig er blevet initieret fra skoleåret 2018, hvor ansøgeren begyndte på [i skole]. På den anførte baggrund og når henses til de seneste baggrundsoplysninger om LGBT-personers forhold i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2022/1/LINB
