Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udldingelovens § 29 b, vedrørende en kvinde samt et barn, der var meddelt konventionsstatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark blandt andet til, at klagerens sag bør behandles i Danmark og har herved henvist til blandt andet, at klagerens ægtefælle, med hvem hun har et nyfødt barn og har været gift med siden 2014, har opholdstilladelse i Danmark, hvor han er veletableret, ligesom de ønsker at starte deres familieliv med deres nyfødte barn i Danmark.Flygtningenævnets udtalte:”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af udlændingelovens § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag indrejste klageren [i vinteren 19/20] i Grækenland. Klageren blev [i efteråret] 2020 meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning i Grækenland. Klagerens opholdstilladelse er gyldig til [i sommeren] 2023. Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, ifølge baggrundsoplysningerne er vanskelige, men dog ikke af en sådan karakter, at Grækenland af den grund ikke kan tjene som klagerens første asylland. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klageren på grund af sine individuelle forhold kan betragtes som ganske særligt sårbar, og nævnet finder derfor grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren er en kvinde på [alder] år, der har et barn på [0-3 år], og som har sin herboende ægtefælle, der har haft opholdstilladelse i [antal] år, og ægtefællens familiemedlemmer. Klageren har ingen tilknytning til Grækenland. Hertil kommer, at det vil kunne være forbundet med væsentlige administrative vanskeligheder at opnå familiesammenføring med klagerens barn på [0-3 år], hvis barnet, der er født i Danmark, og som har opholdstilladelse i Danmark, efter de græske regler ikke kan indrejse til Grækenland sammen med hende. På den anførte baggrund omgør Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 21/22], således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” 29b-Græ/2022/2/sme
