Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Usbekistan. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tatar og ateist af trosretning fra Tasjkent, Usbekistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin søsters tidligere ægtefælle, hans far og deres kontakter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har hjulpet sin søster, [A], med at flygte fra hendes ægtefælle, [D], mens parret boede i Tyskland. Ansøgeren har hertil oplyst, at hun hjalp [A] ved at betale for hendes flybillet og lade hende flytte hjem til sig i Rusland, hvilket [D] fandt ud af. [A] har efterfølgende modtaget trusler fra [D], hvor han truer ansøgeren på livet. Ansøgeren har derudover oplyst, at hendes far er blevet opsøgt i Usbekistan flere gange af både civilklædte og uniformerede mænd, der ville vide, hvor hun og [A] befandt sig, og faren blev truet med, at han ikke ville se sine døtre igen. Ansøgeren har også oplyst, at hun og [A] indrejste i Danmark og blev anholdt i lufthavnen på baggrund af et anonymt tip til det danske politi om ulovligt arbejde i Danmark. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at hun mener, at det anonyme tip kom fra [D]. Endelig har ansøgeren oplyst, at [D’s] far, [S], er [en meget højtrangeret person] i det usbekiske senat, og at [D’s] familie af den grund har mulighed for at finde og opsøge hende i Usbekistan. Flygtningenævnet kan i nogen udstrækning lægge ansøgerens forklaring om søsteren [A] konflikt med [D] til grund. I den forbindelse finder Flygtningenævnet dog anledning til at fremhæve, at konflikten ikke er understøttet af dokumentbevis i form af eksempelvis korrespondance mellem [A] og [D], ligesom det fremstår tvivlsomt, på hvilken baggrund [D], der angiveligt bor i Tyskland, skulle have indgående oplysninger om ansøgeren og [A], herunder om deres indrejse i Danmark i marts 2020 og om deres danske og lettiske bekendtes cpr.nr., cvr.nr. og adresse. Som anført af Udlændingestyrelsen og forklaret af ansøgeren er hun ikke blevet kontaktet af [D] siden marts 2019 til trods for, at [D] fortsat har ansøgerens telefonnummer og har kendt til hendes opholdssteder, og hun har aldrig selv modtaget trusler fra ham. Ansøgeren har, siden hun i januar 2019 hjalp [A] med at forlade sin ægtefælle, været indrejst legalt i Usbekistan i februar 2020, hvor hun opholdt sig i 2-3 uger. I den forbindelse oplevede hun ikke problemer. Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger til støtte for, at ansøgeren er i et modsætningsforhold til myndighederne i Usbekistan. Ifølge ansøgerens forklaring har [D] heller ikke opsøgt [A], siden hun forlod han i januar 2019, men alene kontaktet hende telefonisk. Han opsøgte hende således heller ikke i perioden fra maj – juli 2020, hvor [A] opholdt sig i Berlin, Tyskland. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt med [D] ikke har et omfang og en intensitet, som indebærer, at hun kan få asyl. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Usbekistan er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Det tiltrædes endvidere, at de generelle forhold i Usbekistan ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Usbe/2022/4
