Nævnet meddelte i marts 2022 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt tre børn fra Tyrkiet. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger, [A], er etnisk tyrker og muslim af trosretning fra [by], Tyrkiet. Den kvindelige ansøger, [B], er etnisk tyrker og sunnimuslim af trosretning fra [by], Tyrkiet. Ansøgerne har været aktive i Gülen-bevægelsen som lærere, lektiehjælpere og journalist. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive arresteret og udsat for tortur af de tyrkiske myndigheder som følge af deres aktiviteter og mangeårige støtte til Gülen-bevægelsen. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han har de seneste 20 år arbejdet på skoler tilhørende Gülen-bevægelsen, været aktiv i Gülen-bevægelsen som lærer og været journalist for Gülen-bevægelsens avis ”Zaman” i Norge. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at hans far efter kupforsøget er blevet afhørt af myndighederne på grund af ansøgerens politiske aktiviteter i Gülen-bevægelsen. Endelig har den mandlige ansøger oplyst, at han har modtaget trusler via Facebook i 2016 fra sine venner, der er bosat i Tyrkiet. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hun har arbejdet for Gülen-bevægelsen som lektiehjælper i perioden 2001-2009. Herefter flyttede hun til Norge sammen med sin ægtefælle, hvor hun også begyndte at undervise og arbejde som lektiehjælper for Gülen-bevægelsen. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at hun i Danmark har fortsat sit arbejde for Gülen-bevægelsen gennem [en navngiven forening], hvor hun underviser i koranlæsning i weekenderne. Endelig har den kvindelige ansøger oplyst, at hendes svigerforældre i Tyrkiet er blevet opsøgt af myndighederne, og at hendes svigerfar er blevet afhørt af myndighederne. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at i særlig grad den mandlige ansøger i en lang årrække har været ansat som lærer på forskellige skoler med tilknytning til Gülen-bevægelsen. Det må endvidere lægges til grund at begge ansøgere har udfoldet betydelige og alsidige aktiviteter for bevægelsen, såvel i Tyrkiet som i flere andre lande. Den mandlige ansøger har endvidere udfoldet omfattende rejseaktivitet for bevægelsen og har aflagt besøg hos bevægelsens leder i USA. Endvidere har den mandlige ansøger tidligere arbejdet som journalist på avisen Zaman, der er kendt som værende tilknyttet Gülen-bevægelsen. Ansøgerne må derfor anses for at være alment kendte i bevægelsen. De har endvidere opholdt sig uden for Tyrkiet i en meget lang periode. Flygtningenævnet bemærker, at ikke en hvilken som helst tilknytning til Gülen-bevægelsen kan udgøre et asylgrundlag. Det må imidlertid efter de foreliggende baggrundsoplysninger antages, at lærere tilknyttet Gülen-bevægelsen er blandt de persongrupper, som efter kupforsøget i juli 2016 har været genstand for den tyrkiske regerings opmærksomhed med deraf følgende forøget risiko for at blive udsat for forfølgelse. Det må endvidere lægges til grund, at den tyrkiske regerings adfærd over for tilhængere af Gülen-bevægelsen er præget af en høj grad af vilkårlighed. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold, herunder den mandlige ansøgers langvarige, omfattende og professionelle tilknytning til Gülen-bevægelsen og ansøgernes mangeartede aktiviteter for bevægelsen, finder Flygtningenævnet at måtte lægge til grund, at ansøgerne er profileret i en sådan grad som tilhængere af Gülen-bevægelsen, at de ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres tre medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Tyrk/2022/3/MLVT.
