Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tyrkiet. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Tyrkiet. Ansøgeren har været politisk aktiv i partiet [navn]. Hun har oplyst, at hun ikke har været medlem af foreningen tilknyttet partiet, men at hun har varetaget en række praktiske opgaver for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter, at hun vil blive fængslet, blive udsat for tortur eller slået ihjel af de tyrkiske myndigheder, fordi hun har været aktiv i partiet [navn]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun var politisk aktiv i partiet [navn] fra cirka 2006 til 2010 til hvorefter hun blev gift. Hun har blandt andet været med til at rekruttere nye medlemmer, deltaget i demonstrationer og reklameret for foreningen. Ansøgeren har yderligere oplyst, at mange af hendes familiemedlemmer har været politisk aktive, og at hun også har to fætre, der sidder i fængsel som følge heraf. Hun har videre oplyst, at flere af hendes familiemedlemmer er blevet chikaneret og tortureret på grund af deres politiske aktiviteter, og hun frygter, at hun vil blive udsat for lignende. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter de tyrkiske myndigheder på grund af hendes etnicitet som kurder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har forfædre, der er armenere. Hun har i den forbindelse oplyst, at det er et problem at være kurder eller armener i Tyrkiet, idet de bliver udstødt. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at hun – uden at have være registreret medlem – har været politisk aktiv i partiet [navn], hvor hun blandt andet har deltaget i demonstrationer og interne møder. Disse aktiviteter har ansøgeren udøvet fra 2006 til omkring 2010, hvor hun blev gift. Ansøgeren har forklaret, at hun i perioden 2011 til 2018 fortsat opholdt sig i Tyrkiet uden at opleve problemer med de tyrkiske myndigheder. Hun fik udstedt pas i 2016 og rejste uden at opleve problemer legalt frem og tilbage mellem Danmark og Tyrkiet også efter kupforsøget i 2016. Ansøgeren er aldrig blevet opsøgt, tilbageholdt, afhørt eller indkaldt af de tyrkiske myndigheder i anledning af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har forklaret, at hun har onkler og fætre, som er idømt fængselsstraffe for politiske aktiviteter for [parti navn]. Dette kan imidlertid ikke føre til, at ansøgeren som familiemedlem er risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgerens forældre og 10 af hendes søskende fortsat bor i Tyrkiet og ikke har oplevet problemer. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hendes mor blev opsøgt den [vinter] 2022 af myndighedspersoner, som spurgte efter ansøger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens mor ikke har oplyst, hvad henvendelsen drejede sig om. Det er indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren efter sin seneste legale udrejse af Tyrkiet og indrejse i Danmark i 2018 først søgte om asyl den [forår] 2021 efter Udlændingenævnets seneste stadfæstelse af afslag på familiesammenføring, og efter at ansøgeren den [forår] 2021 var blevet antruffet af politiet i forbindelse med udrejsekontrol og ved Udlændingestyrelsens afgørelse af [forår] 2021 blev udvist administrativt af Danmark. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at ansøger har en konflikt med de tyrkiske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Flygtningenævnet bemærker, at det alene beror på ansøgers egen formodning, at hun ved tilbagevenden til Tyrkiet risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse af de tyrkiske myndigheder. De generelle forhold for kurdere i Tyrkiet kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Tyrk/2022/19/SCH
