Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2010.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har oplyst at have optrådt med en dansegruppe, der var tilknyttet det kurdiske parti [navn på partiet]. Yderligere har han oplyst, at hans far og brødre har været politiske aktive for partiet [navn på partiet]. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2010 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. [I efteråret] 2010 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive fængslet eller henrettet som følge af, at han har optrådt med den kurdiske dansegruppe [navn på gruppen], og at gruppen optrådte i forbindelse med Newroz i 2010, hvorefter der opstod uroligheder. Klageren anførte, at han har lavet en cd med klip fra urolighederne, og at myndighederne har fundet og beslaglagt denne cd under en ransagning af klagerens butik. Klageren gemte sig hos en nabo og fik senere at vide, at myndighederne også havde ransaget hans families hus. Herefter udrejste klageren af Syrien. Yderligere oplyste han, at han i [midten af 00’erne] var tilbageholdt og fængslet i syv dage i forbindelse med en fredelig demonstration i [et distrikt i Damaskus, Syrien] grundet urolighederne i Qamishli. Endelig anførte han, at frygtede at blive straffet af de syriske myndigheder som følge af sin illegale udrejse af Syrien. [I vinteren 11/12] anmodede klageren Flygtningenævnet om genoptagelse af sin asylsag, hvorefter Flygtningenævnet besluttede af genoptage behandlingen af sagen og hjemvise den til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen. [I efteråret] 2013 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I genoptagelsessagen henviste klageren og DRC Dansk Flygtningehjælp på vegne af klageren blandt andet til, at hans to brødre efter klagerens udrejse af Syrien var flygtet til Irak, idet hans familie flere gange var blevet opsøgt af myndighederne, der ledte efter klageren, at der blev efterladt indkaldelser til klageren, og at myndighedernes havde lukket familiens butik ned grundet klagerens forhold. Yderligere henviste DRC Dansk Flygtningehjælp til, at klageren under opholdet i Danmark havde deltaget i en demonstration mod det syriske regime. Endelig henviste klageren under partshøringen med Udlændingestyrelsen til, at han frygtede at blive indkaldt til militæret, selvom han er statsløs kurder, samt de generelle forhold. Udlændingestyrelsen traf [i foråret] 2021 afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere var til stede, og at situationen i Damaskus by over en længere periode siden maj 2018 havde ændret sig markant, og at der således var en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kunne antages at være af helt midlertidig karakter. Det var derfor Udlændingestyrelsens vurdering, at der ikke var reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren havde som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygtede at blive anholdt af de syriske myndigheder som følge af sine aktiviteter for den kurdiske dansegruppe [navn på gruppen] og de generelle forhold i Syrien. Han henviste videre til, at han har uddelt en kurdisk avis til kurdere i sit hjemområde og i andre områder. Yderligere henviste han til, at han frygtede at blive indkaldt til militærtjeneste af myndighederne, eller at han, hvis han tog tilbage til Nordsyrien, skulle gøre tjeneste for de kurdiske grupper. Endelig henviste han til, at han frygtede de syriske myndigheder som følge af, at han har en bror, der kæmper som peshmerga i kurdisk Irak. [I efteråret] 2021 hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen med henblik, at styrelsen foretog en nærmere undersøgelse af klagerens nationalitet, samt forholdte sig til Notat fra Udenrigsministeriet af 6. juli 2021, herunder om klageren, hvis han er syrisk statsborger, risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste. [I vinteren 21/22] har Udlændingestyrelsen på ny truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen fortsat har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Udlændingestyrelsen har endvidere lagt til grund, at klageren er syrisk statsborger. Klageren har i forbindelse med den hjemviste sag om nægtelse af forlængelse henvist til sine oprindelige asylmotiver, samt at han fortsat frygter indkaldelse til militærtjeneste. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen og i overensstemmelse med klagers forklaring til grund, at han er syrisk statsborger, kurder og tidligere ajanib. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klager kan meddeles opholdstilladelse med henvisning til at klageren risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, bemærkes, at klager er født i [midten af 80’erne] og således er i den militærpligtige alder. Det fremgår af Udenrigsministeriets notat af 6. juli 2021 blandt andet: ”Naturalized former ”Ajaneb Al-Hassake” born prior to 1993 are finally exempted from performing the military service in Syria and their military status is accordingly and permanently adjusted.” Det er imidlertid Flygtningenævnets opfattelse, at det på baggrund af andre baggrundsoplysninger, må lægges til grund, at der foreligger betydelig usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang reglen om fritagelse for militærtjeneste respekteres og efterleves i praksis af de syriske myndigheder. Det fremgår f.eks. af Udlændingestyrelsens rapport Update on Military Service Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG udgivet den 15. oktober 2015 blandt andet: “Possibility of Ajanib Kurds being called up to military service. Some sources stated that only naturalized Ajanib Kurds would be called up to military service. Some sources stated that only naturalized Ajanib Kurds would be called up to military service. Two of the sources added that only those born after a certain year (1993 and 1990 mentioned by the two sources) would be called up. Few sources stated that Ajanib Kurds could be called up regardless of citizenship. An international organization referred to the applicable law, according to which all Syrian men are obliged to undertake compulsory military service; that would also include men who become naturalized under Syrian law. According to the source, there appears to be considerable uncertainty around the question whether Kurds who have obtained nationality under Decree 49 of 2011 have to comply with the compulsory military service requirement or whether they could, under certain circumstances, be exempted from it. The international organization noted that according to reports, this has resulted in some Kurds not applying for naturalization under Decree 49/2011, or leaving the country altogether. The international organization referred to the report “The Stateless Syrians”, according to which an unpublished government decree in December 2011 provided that naturalized Kurds born before 1993 would be exempted from being conscripted into military service. Nevertheless, the report notes that there have been (unverified) reports of men born before 1993 who were obliged to undertake military service after acquiring citizenship. Contacts consulted by the international organization expressed widely differing views on whether such decree existed. Some sources stated that most Ajanib Kurds have already left the government controlled areas and the Syrian government is therefore not able to conscript them.” Flygtningenævnet kan på denne baggrund, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke med den fornødne sikkerhed bortse fra, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for indkaldelse til militærtjeneste. Nævnet anser derfor allerede på denne baggrund klageren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Hertil kommer, at det oplyste om klagerens fars medlemskab og aktiviteter for [navn på partiet] alt andet lige vil øge risikoen for, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i de syriske myndigheders søgelys og derved vil være i risiko for at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at klagerens herboende brødre, som begge er født før 1993, er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, med henvisning til, at de i Syrien vil risikere indkaldelse til militærtjeneste. Flygtningenævnet ændrer således Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 21/22], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/42/mima
