Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim, født og opvokset i [by A], Idlib-provinsen, Syrien, mellem 2007 og 2011 boet i [by B], som også er beliggende i Idlib-provinsen, Syrien og har siden 2011 frem til sin udrejse boet i [by C], Aleppo-provinsen, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [sommeren] 2016, og at hun [i sommeren] 2021 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes far og brødre er deserteret fra deres arbejde i de interne sikkerhedsstyrker. Videre, at en række af hendes fætre er blevet arresteret, slået ihjel eller er flygtet. Flere af disse har arbejdet for myndighederne, eksempelvis i politiet og som officerer i hæren. Ingen fra klagerens familie kan opholde sig i områder kontrolleret af de syriske myndigheder, idet de er i risiko for at blive arresteret allerede på baggrund af deres familienavn. Klageren har videre oplyst, at hun har deltaget i aktiviteter mod de syriske myndigheder. Klageren og hendes ægtefælle var nødsaget til at forlade deres bopæl i 2012, idet de syriske myndigheder arresterede andre personer, som havde samme risikoprofil som klageren og hendes familie. Klageren har siden dette tidspunkt ikke opholdt sig i et område, hvor de syriske myndigheder havde kontrollen. Klageren har derudover oplyst, at hun er fra [by B] som ligger i Idlib-distriktet, som er uden for de syriske myndigheders kontrol, og som er det mest urolige område i Syrien. Endelig har klageren henvist til, at hun ønsker samme beskyttelse som sin ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun har en konflikt med de syriske myndigheder foranlediget af egne aktiviteter til grund, idet klageren har forklaret udbyggende herom. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om, at hun har deltaget i demonstrationer, idet klageren under den første samtale med Udlændingestyrelsen bekræftede, at hun aldrig havde deltaget i demonstrationer, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun i slutningen af 2011 deltog i 5-6 demonstrationer. Flygtningenævnet bemærker også herved, at klageren i [efteråret] 2012 uden problemer fik udstedt nyt nationalitetspas. Det forhold, at klagerens ægtefælle er militærunddrager kan ikke i sig selv føre til, at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der er herved lagt vægt på, at det af baggrundsoplysningerne, herunder af EASOs rapport ”Syria, Military Service” fra april 2021, fremgår, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen, og der foreligger ikke oplysninger om, at ægtefællen skulle være særlig profileret. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun har en lang række nære familiemedlemmer, der er deserteret fra militæret, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har svaret meget usikkert og undvigende på spørgsmål vedrørende familiemedlemmernes desertering, og hun har kun kunnet forklare i generelle vendinger herom. Endvidere har hun forklaret, at også hendes ægtefælles familiemedlemmer er deserteret, selv om ægtefællen ikke selv har forklaret herom, da han ankom til Danmark. Flygtningenævnet henviser også herved til, at klageren i [efteråret] 2012 fik udstedt ny nationalitetspas, ligesom hun ikke blev opsøgt af myndighederne, efter at hendes mand var udrejst. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at klageren først forlod Syrien, da hendes ægtefælle i Danmark fik ret til familiesammenføring med hende. Herefter og efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet – selv om der tages hensyn til det gældende forsigtighedsprincip – at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren fortsat har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Løbenummer: Syri/2022/38/imbs
