Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet]og er født sunni-muslim, men praktiserer ikke religionen. Klageren er fra [område A] i Rif-Damaskus i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hun ville blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet hun i sit virke som [profession] er særlig udsat. Klageren henviste videre til, at hun blev pålagt at udtale sig positivt om myndighederne offentligt i et interview, hvilket hun formåede at komme udenom, samt at hun to måneder forud for sin udrejse nægtede at udtale sig positivt om myndighederne, hvorfor myndighederne ifølge hendes naboer opsøgte hende på hendes bopæl, mens hun var på arbejde. Klagerens henviste endvidere til, at hun frygtede at blive slået ihjel eller udsat for overgreb fra myndighedernes side. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2022 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har til støtte for sit asylmotiv supplerende oplyst, at hun er efterlyst af de syriske myndigheder, og at hendes far, som bor i [by A], omkring to måneder efter hendes udrejse af Syrien er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, som siden har spurgt efter hende kontinuerligt. Klageren har videre henvist til, at hendes bror har oplyst, at den syriske efterretningstjeneste ydmyger hendes far, når de kommer for at spørge efter hende. Klageren har endvidere henvist til, at hun som følge af, at hun på opfordring fra de syriske myndigheder har afslået at tale positivt om myndighederne, betragtes som værende en del af oppositionen, hvilket indebærer, at hun skal fængsles. Det er som asylmotiv endvidere gjort gældende, at hun som enlig kvinde, og som én, der ikke bærer tørklæde og ikke er praktiserende muslim, frygter, at hun vil være i risiko ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (midlertidig beskyttelsesstatus) under henvisning til, at ”personer, som kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3”. Spørgsmålet er herefter i første række, om der med henvisning til de generelle forhold i Syrien er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har boet i Rif Damaskus indtil sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren] 2022, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Rif Damaskus. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke længere er grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, tiltræder Flygtningenævnet endvidere, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8. Spørgsmålet er herefter, om klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af individuelle omstændigheder er i risiko for at blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund, herunder hendes forklaring om, at hun efter episoden, hvor hun blev bedt om offentligt at udtale sig positivt om det syriske styre, udrejste illegalt af Syrien til Libanon sammen med andre i en bus ved at bestikke en grænsevagt. Det lægges efter klagerens forklaring til grund, at hun som [profession] i Syrien blev kontaktet af et tv-hold, som ville have hende til offentligt i et interview at udtale sig positivt om det syriske styre i henhold til et manuskript, som hun samtidig fik udleveret. Det lægges videre til grund, at hun nægtede at medvirke hertil, og at hun herved påkaldte sig myndighedernes opmærksomhed. Endelig lægges det til grund, at myndighederne de næste par måneder i to tilfælde opsøgte hendes bopæl, hvor hun ikke var hjemme, og at hun herefter valgte at udrejse illegalt af Syrien, da hun anså sig for at være kommet i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ved vurderingen af, om asylansøgere fra Syrien opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, anvender et forsigtighedsprincip. Det betyder, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv, er lavere end i andre asylsager. Efter en samlet vurdering af klagerens oplysninger om sit asylmotiv finder Flygtningenævnet - navnlig med henvisning til det nævnte forsigtighedsprincip - at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/37/ACA
