Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2003. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Sudan. Han har angivet, at han tidligere var muslim af trosretning, men at han er frafaldet islam, og at han overvejer at konvertere til kristendommen. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive straffet af de sudanesiske myndigheder, idet han er frafaldet islam. Han har til støtte herfor oplyst, at han er født og opvokset som muslim, men at han ikke på noget tidspunkt har været praktiserende. Han har nu interesse for kristendommen og ønsker at blive døbt, så snart han bliver løsladt fra fængslet. Han stiftede kendskab med kristendommen, efter at han ankom til Danmark, og mens han boede i [navn på dansk by], hvor en gruppe kristne arrangerede et integrationsforløb for ansøgerens familie og andre familier i byen. Da ansøgeren var mellem 17 til 19 år, havde han en kristen kæreste i [navn på anden dansk by], hvis mor var præst. Han var ofte hjemme hos dem og havde mange samtaler omkring kristendommen. Da ansøgeren var indsat i [x] fængsel, begyndte han at læse i biblen. Ved en tilbagevenden til Sudan frygter ansøgeren, at lokalsamfundet vil opdage, at han ikke er praktiserende muslim, hvorfor de vil straffe ham. Han frygter også, at han vil blive nødsaget til at lyve omkring sin trosretning, såfremt han vælger at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt og slået ihjel som følge af sin fars politiske virke i Sudan. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far er politisk flygtning i Danmark, idet han har været forfulgt i Sudan på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren ved ikke, hvad hans far konkret har foretaget sig i Sudan, udover at han flygtede til Danmark i 2001, men han frygter, at han vil blive fængslet eller slået ihjel på grund af hans fars konflikt. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at skulle aftjene værnepligt i Sudan. Han har til støtte herfor oplyst, at han frygter at skulle slå nogen ihjel eller selv blive slået ihjel i forbindelse med en krig. Han har yderligere oplyst, at han vil unddrage sig militærtjeneste eller desertere ved en eventuel krigsførelse, og at han frygter at blive slået ihjel som følge heraf. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ikke har et netværk i Sudan og at han hverken kender sproget eller forholdene i landet. Han vil som følge heraf ikke vil kunne finde et arbejde eller have ordentlige levevilkår. Ansøgeren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Han blev ved [landsrettens] ankedom af [dato i efteråret] 2021 idømt en straf på fængsel i 3 år og 6 måneder for besiddelse af 730 gram kokain med henblik på videreoverdragelse og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens asylmotiv om, at han er frafalden muslim, og at han hælder til og har interesse for kristendommen og overvejer at konvertere, er asylbegrundende. Det fremgår således af nævnets baggrundsmateriale, herunder US Departement of States rapport af 12. maj 2021 ”2020 Report on International Religious Fredom: Sudan” og Al Jazeeras rapport ”Changes in criminal law as Sudan annuls apostasy death sentence” af 12. juli 2020, at den nuværende overgangsregering i juli 2020 ophævede den lov, der tidligere har kriminaliseret frafald fra islam. Under nævnsmødet har ansøgeren givet indtryk af en meget begrænset indsigt i kristendommen. Ansøgeren er ikke medlem af Folkekirken, han er ikke døbt og har heller ikke deltaget i dåbsforberedelse, herunder deltaget i en tilrettelagt undervisning. Han er med hensyn til bibellæsning alene kommet til Mosebogen i Det gamle Testamente og har et yderst begrænset kendskab til Det nye Testamente. Selv om ansøgeren måtte konvertere til kristendommen, fremgår det af US Departement of States rapport af 12. maj 2021 ”2020 Report on International Religious Freedom: Sudan”, at der lever et mindretal af kristne (5,4 %) i Sudan, hvorunder flere kristne kirkelige retninger er repræsenteret, herunder blandt andet den katolske kirke. Der er er således ikke holdepunkter for, at ansøgeren som frafalden muslim skulle blive forfulgt, og heller ikke holdepunkter for, at ansøgeren – såfremt han skulle konvertere til kristendommen - ikke vil kunne leve som kristen i Sudan. Det forhold, at ansøgerens far i 1999 udrejste af Sudan og i 2002 fik asyl som følge af hans konflikt med de daværende sudanesiske myndigheder med baggrund i hans medlemskab af [navn på forening], findes efter en samlet vurdering ikke at kunne medføre, at ansøgeren er i en asylbegrundende situation. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at Omar Al-Bashir-regimet i 2019 blev væltet ved et militærkup, hvorefter en overgangsregering blev indsat. Herudover lægger nævnet også vægt på, at ansøgerens far ikke fremstår politisk profileret. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren omkring 2006, da han [mindreårig], sammen med sin mor har været tilbage i Sudan, hvor de uden at opleve problemer med myndighederne, fik fornyet deres nationalitetspas. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter militærtjeneste i Sudan, bemærker Flygtningenævnet, at det af UNHCR´s håndbog om fastlæggelse af flygtningestatus fremgår, at frygt for at skulle aftjene militærtjeneste ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at Omar Al-Bashir-regimet i 2019 blev væltet ved et militærkup, og at overgangsregeringen, der nu regerer Sudan, ikke udfører militære aktioner, der fordømmes af det internationale samfund som værende i strid med fundamentale regler for menneskelig adfærd. Dertil kommer, at straffen for at desertere eller unddrage sig militærtjeneste i Sudan ikke vurderes at være uforholdsmæssig i forhold til den danske retstradition. Det fremgår blandt andet af Research Directorate, Immigration and Refugee Board of Canada, Ottawa: “Sudan: Information on military service, including deferment for the purpose of attending university: Information on punishment for refusing or evading military service, including upon return to Sudan after an extended absence, such as since 2002 (2014-2016)”, at strafferammen for at dessertere eller unddrage sig militærtjeneste i Sudan er fra bøde til fængselsstraf i 3 år. Det bemærkes, at socioøkonomiske forhold i ikke sig selv er asylbegrundende. De generelle forhold i Sudan er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er i en asylbegrundende situation, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i vinteren 2021/2022]” Løbenummer: Suda/2022/2/DH
