Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, der er fra Mogadishu, Somalia, tilhører hovedklanen, […], underklanen, […] og familieklanen, […]. Ansøgeren er muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel eller få hugget hånden af af terrororganisationen Al-Shabaab, idet han har en [kropsudsmykning] og i øvrigt kommer fra et vestligt land, og dermed vil han blive betragtet som vantro kristen. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de somaliske myndigheder vil slå ham ihjel, idet myndighederne kan beskylde ham for at være medlem af Al Qaeda eller Al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at myndighederne tilfældigt skød efter ham, da han var [mindreårig]. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til frygten for klankonflikter, idet hans egen klan, […], tvangsrekrutterer mænd, så de kan deltage i kamphandlinger mod andre klaner. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at der har været afgivet skud ved familiens bopæl, da de boede i Somalia, hvor ansøgerens far blev såret. Endvidere mener ansøgeren, at han ved tilbagevenden vil være et let offer, idet han er enlig mand uden netværk, og han kan derfor blive betragtet som klanløs. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens oplysninger under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 på væsentlige punkter er i modstrid med de oplysninger, som ansøgeren afgav under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2021. Endvidere er de i modstrid med de oplysninger, som ansøgerens mor afgav, da hun kom til Danmark. Ansøgerens oprindelige forklaring om blandt andet, at han ikke har familie i Somalia, og at hans [familiemedlemmer] er blevet dræbt, fremstår således utroværdig. Ligeledes forekommer ansøgerens oplysning om, at der blev skudt efter ham i Somalia, da han var [mindreårig], utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først har oplyst, at det var de somaliske myndigheder, der skød efter ham, mens han senere har forklaret, at han ikke ved, hvem der skød, men at det kan være alle mulige, fordi alle bærer samme uniform i Somalia. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren ikke skulle have fortalt sine forældre om episoden. Ansøgeren udrejste af Somalia i 2011, og han har ikke været i landet siden. Han har oplyst, at han ikke er eller har været i konflikt med myndighederne eller andre grupperinger i Somalia. Da ansøgerens mor indrejste i Danmark i [efteråret] 2002, fik hun afslag på asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet. Først [i vinteren] 2012 fik klagerens mor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren indrejste herefter i Danmark i 2013 og har opholdstilladelse som familiesammenført. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen herom har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Da de generelle forhold i Somalia heller ikke i sig selv er asylbegrundende, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2022/5
