Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes mindreårig barn fra Rusland. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra [by], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at hun vil blive anholdt af de russiske myndigheder, idet hendes ægtefælle er blevet anholdt, fordi han har hjulpet oprørerne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun den [efterår] 2019, var på et marked med sin søn og sin ægtefælles fætter. Her blev ægtefællens fætter ringet op af sin mor, som oplyste, at ansøgerens ægtefælle var blevet anholdt, og at sønnen ikke skulle komme hjem, idet det ville være farligt for ham. Ansøgerens ægtefælle var blevet anholdt af de russiske myndigheder, idet han havde hjulpet oprørerne ved at give dem mad, medicin og mulighed for overnatning. Ansøgeren frygter derfor selv at blive anholdt ved en tilbagevenden til Tjetjenien, idet hun har lavet mad til oprørerne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at forklaringen må forstås sådan, at ansøgeren modtog underretning om, at hendes ægtefælle var blevet arresteret og derefter, uden at undersøge forholdene nærmere, valgte at forlade landet sammen med sine to børn. Endvidere blev det kvæg og de får, som udgjorde hele familiens livsgrundlag solgt for at finansiere rejsen. Dette skete til trods for, at ansøgeren ikke kunne vide, om ægtefællen snart ville blive løsladt og til trods for, at man måtte efterlade et svageligt og helt afhængigt familiemedlem, svigerfaren, i hjemmet. Ansøgeren har ikke været i stand til at redegøre nærmere for, hvilke oprørere hendes ægtefælle skulle have hjulpet. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har der i de senere år kun være meget begrænset oprørsaktivitet i Tjetjenien. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende at ansøgeren, efter sin forklaring ikke har kontaktet familie eller naboer fra sin ankomst til Danmark i [efterår] 2019 og frem til [efterår] 2021, til trods for, at hun efter sin forklaring må have været i fuldstændig uvished om, hvad der var sket med hendes ægtefælle og børnenes far. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv må tilsidesættes som utroværdig. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Rusl/2021/14/SCH
