Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Mauretanien. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim af trosretning fra [landsby], Mauretanien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Mauretanien frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A] eller blive holdt som slave af arabiske personer, der samarbejder med [A]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han stammer fra byen [landsby], hvor han er født ind i slaveri hos manden [A], ligesom hans mor også var slave for [A]. Ansøgeren og hans mor blev udsat for tortur, og hans mor blev gentagne gange voldtaget af [A]. Ansøgeren tror endvidere, at [A] har slået hans mor ihjel, idet hun en dag lå død, da han kom hjem fra arbejde. Endvidere har ansøgeren oplyst, at [A] er bekendt med, at ansøgeren har lavet aktiviteter for organisationen [politisk organisation], hvor ansøgeren har gået fra dør til dør for at forklare folk, at slaveri i Mauretanien er ulovligt, ligesom ansøgeren også har deltaget i en demonstration mod slaveri. Aktiviteterne har gjort [A] vred på ansøgeren, hvorefter han truede ansøgeren med at slå ham ihjel. [I vinteren] 2021 blev akterne fra klagerens asylsag stjålet og politianmeldt. [Senere på vinteren] 2021 blev akterne fra klagerens asylsag fundet af politiet. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen på visse punkter fremstår udbyggende og divergerende. Således har ansøgeren til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forklaret, at han ikke har været uden for sin hjemby [landsby], mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han i 2018 har deltaget i en demonstration i hovedstaden Nouakchott. Ansøgeren har også forklaret divergerende omkring, hvornår han udrejste endeligt af Mauretanien. Han har således i sit asylskema forklaret, at han udrejste til Sahara og opholdt sig der i seks dage, inden han rejste ind i Marokko. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har han oplyst, at han opholdt sig i Marokko i 3 måneder og for nævnet har han forklaret, at opholdt sig i en grænseby i Mauretanien i en måned, inden han rejste ind i Marokko. Klageren har også forklaret divergerende omkring, hvilken dag han fandt sin mor død, og hvornår han forlod hjembyen [landsby]. Omkring divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende, og nævnet finder ikke, at de udelukkende kan forklares som følge af, at han har levet under slavelignende forhold. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har deltaget i politiske aktiviteter for [politisk organisation], herunder at han har deltaget i en demonstration i hovedstaden, og at han skulle have banket på flere døre hos andre slaver i [landsby] og oplyst dem om [den politiske organisation]. Flygtningenævnet kan af den grund heller ikke lægge til grund, at [A] skulle være vred på ansøgeren som følge af ansøgerens aktiviteter for [den politiske organisation], og at [A] skulle have truet med at slå ansøgeren ihjel. Endelig beror det på ansøgerens egen formodning, at hans mor blev slået ihjel af [A] og at det skulle være som følge af ansøgerens aktiviteter for [den politiske organisation]. Uanset ovenstående divergenser lægger nævnet til grund, at ansøgeren har levet under slavelignede forhold hos [A], og at han i den forbindelse blev udsat for en hårdhændet behandling. Nævnet lægger også til grund, at ansøgeren flygtede fra [A], at han opholdt sig i Mauretanien i en grænseby til Marokko i en længere periode, inden han udrejste af Mauretanien, og at han i den periode ikke oplevede problemer i relation til sin påberåbte konflikt med [A]. Den påberåbte konflikt med [A] har derfor ikke en sådan intensitet og styrke, at den i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker endvidere, at det fremgår af baggrundsmaterialet, at slaveriet i Mauretanien blev ophævet i 1981, og at der i 2007 blev vedtaget ændringer i straffeloven, der kriminaliserer overtrædelser af slaveriforbuddet. Disse bestemmelser er endvidere skærpet i 2020. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af baggrundsmaterialet, at de generelle forhold for tidligere slaver er vanskelige. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de generelle forhold indebærer en sådan risiko for diskrimination og fornyet slaveri, at de i sig selv er asylbegrundende. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at sagsakterne i ansøgerens sag har været stjålet og senere er blevet fundet af myndighederne, hvorved der er sket et databrud. Dette har ikke i sig selv medført en særlig risiko for ansøgeren, som kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at akterne har været bortkommet i kort tid og at alle akterne er fundet af politiet blandt andre tyvekoster, hvorfor det må antages, at akterne ikke har haft en særlig interesse for den mistænkte person, som har stjålet akterne. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på iværksættelse af en torturundersøgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at resultatet af en torturundersøgelse ikke ville kunne føre til en ændret vurdering, idet nævnet har lagt til grund, at ansøgeren har levet under slavelignende forhold, hvor han kan have været udsat for hårdhændet behandling, men at der ikke består en reel risiko for, at han ved en udsendelse til Mauretanien vil blive udsat for lignende forhold. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN´s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre beviser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: Maur/2022/1CERA
