Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Tanger, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en mand, [A], fordi ansøgeren tidligere har arbejdet for ham og efterfølgende er stukket af. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans bror boede på gaden i Marokko, hvor [A] henvendte sig til dem og hjalp dem med at flygte til Spanien, hvor de skulle sælge stoffer for [A]. Videre har ansøgeren henvist til, at han og hans bror flygtede til Frankrig. Herfra flygtede ansøgeren videre til Sverige. Ansøgeren tog herefter tilbage til Spanien, fordi hans bror befandt sig hos [A]. I Spanien låste [A] dem inde i et hus, hvor han truede dem. Ansøgeren og hans bror tog herefter til Frankrig, hvor de fortsatte med at sælge stoffer for [A]. Herfra stak de af til Danmark, hvor [A] opsøgte dem, hvorfor de flygtede videre til Sverige. Her mistede ansøgeren kontakten til sin bror. Endeligt har klageren oplyst, at han har fået et opkald fra [A] i Sverige, hvor han truede ansøgeren med, at hvis han ikke kom tilbage, ville han slå ansøgerens bror ihjel. Flygtningenævnet finder i et vist omfang at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøger fra han var barn og sammen med sin lillebror blev rekrutteret og presset til at være en del af et kriminelt netværk startende i Marokko, Spanien, Frankrig og videre i Europa. Den voksne [A] var en del af dette kriminelle netværk, som rekrutterede og pressede ansøger. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgers privatlige konflikt med dette kriminelle netværk herunder [A] kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at konflikten ikke har en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens sag været opmærksom på, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel. Flygtningenævnet finder dog ikke, at det i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at menneskehandel er kriminaliseret i Marokko, og at de marokkanske myndigheder søger at yde beskyttelse til personer, der har været udsat for menneskehandel. Der henvises til rapport udgivet af United States Department of State, Trafficking in Persons Report – Morocco, af 1. juli 2021. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold i Marokko, herunder socioøkonomiske forhold, kan begrunde asyl. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Maro/2022/4/mima
