Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger. Indrejst i 2018Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armener, kristen af trosretning og født i [land]. Hendes forældre kommer fra Armenien, men ansøgeren mener ikke, at hun er armensk statsborger, idet hun ikke er født i Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at det vil være svært for hende at etablere sig i et land, hvor hun aldrig har været. Videre har hun henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at hun vil få problemer som følge af sine forældres problemer i Armenien. Til støtte herfor har hun oplyst, at hendes forældres problemer i Armenien må have været alvorlige, siden de udrejste af landet. I forhold til Italien, har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hendes familie på et tidspunkt blev opsøgt af uniformerede personer, der fortalte hendes forældre, at de skulle forlade huset, og at ansøgeren og hendes søskende skulle på børnehjem. Videre har hun for så vidt angår Italien henvist til, at det er svært at få arbejde, at familien ikke har noget sted at bo, og at hun ikke magter at skulle flytte til et nyt land igen. Efter udlændingelovens § 7, stk. 4 kan opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller hvis udlændingen har en nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Afgørelse herom kan træffes, uanset om udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1-3. Ansøgerens forældre har opnået opholdstilladelse i Italien. Opholdstilladelsen udløb i [årstal] efter forlængelse i [årstal]. Det er imidlertid ikke en forudsætning for anvendelse af udlændingelovens § 7, stk. 4, at der på afgørelsestidspunktet foreligger en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det pågældende lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold, men det skal vurderes, om det er sandsynligt, at ansøgeren vil kunne tillades indrejse og ophold. Ansøgeren har sammen med sine forældre og søskende opholdt sig 7 år i Italien, fra [årstal] til [årstal], familien var under flygtningeprogrammet ”[C]”, ansøgeren kan tale italiensk og gik i skole i Italien. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren må antages at kunne opnå beskyttelse i Italien. Ansøgerens far har under sin asylsamtale ligeledes givet udtryk for, at familien vil kunne opnå fornyet opholdstilladelse. Efter Flygtningenævnets praksis skal ansøgerens personlige integritet og sikkerhed være beskyttet, uden at der stilles krav om, at ansøgeren socialt skal kunne leve fuldt ud på samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Ansøgeren skal dog i første asyllandet kunne opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår. Flygtningenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i Italien vil være beskyttet mod refoulement og efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger have adgang til sundhedshjælp. Henset til, at ansøgerens familie under deres 7 år lange ophold i Italien havde en bolig og var tilknyttet et socialt program for flygtninge, kan tale italiensk, at ansøgeren har gået i skole i Italien, og at ansøgeren har familie i Italien i form af sin farmor og onkel samt sidstnævntes familie, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren på baggrund heraf vil have mulighed for på ny at etablere sig i Italien. Uanset den samlede familie må antages at have behov for støtte af social og sundhedsmæssig karakter, finder Flygtningenævnet efter baggrundsoplysningerne, at ansøgeren vil kunne opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår, herunder have adgang til sundhedshjælp, og at ansøgerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet. Det forhold, at de italienske myndigheder i [årstal] ville tvangsfjerne ansøgeren og hendes søskende fra hjemmet, er ikke en konflikt, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgerens umyndige søskende ikke er blevet hørt i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af sagen om første asylland, kan ikke medføre hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder derfor, at Italien kan tjene som ansøgerens første asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ital/2021/1/sme
